Basix synger i Højslev Kirke

Foto: Basix
KULTUR:

Onsdag den 2. december synger vokalgruppen Basix julekoncert i Højslev Kirke.

Som publikum til Basix’ julekoncerter 2015 kan man godt skrue forventningerne op.  Danmarks ubetinget bedste a capellagruppe har nu i 14 år leveret julekoncertoplevelser ud over det sædvanlige med smukke versioner af de kendte og elskede juleklassikere samt nye, rørende originalkompositioner fra gruppen selv. Det er en opløftende, charmerende, rørende, hamrende musikalsk og yderst vanedannende oplevelse! År efter år finder flere og flere ud af, at det netop er denne koncert, der skal til for at julestemningen er sikret.

Forrige år præsenterede Basix den længe ventede efterfølger til gruppens prisbelønnede guld-julealbum ”Christmastime”. Cd’en har titlen ”Christmas Fan”, og repertoiret spænder vidt og tager os med hele vejen rundt i julemusikkens stemningsfulde univers – fra smægtende krystalklare ballader til festlige, energiske popnumre. Albummet har fået fornemme CARA-priser, nemlig for ”Best Holiday Album” og “Best Holiday Song”.

Et møde med Basix er ikke bare en koncertoplevelse – det er et nærværende møde med seks tiltalende personligheder, der med charme, hjerte, eftertænksomhed og tilstedeværelse fører os ind i musikken. Og når det hele er ovre, har man som publikum ikke bare været til koncert med Basix, man har været sammen med dem og en del af det hele!

Gruppen har udgivet 7 albums, som alle er blevet modtaget med ros, guld, platin, anerkendelse og priser, både nationalt og internationalt. De er for længst blevet opdaget af det udenlandske marked og har i de seneste år tourneret i USA, England, Holland, Belgien, Schweiz, Tyskland, Cypern, Norge, Sverige, Estland og Slovakiet ,Taiwan, Singapore og Kina.

Billetter og info fåes på basixbillet@gmail.com eller 2027 3448

Billetprisen er 150,- kroner

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
14. november 2018, 12:20
Har du fået stjålet din mountainbike i Skive- eller Struer-området, er der nu håb for, at du kan få den tilbage.
14. november 2018, 12:00
Viborgvej lukkes midlertidigt fra søndag aften d. 18/11-2018 til og med fredag d. 30/11-2018
14. november 2018, 10:00
Bon Appetit Group A/S tilbagekalder ”Varmrøget laksesalat med perlebyg” og ”Pasta penne røget laks & rucola pesto”, da der er påvist Listeria i varmrøget laks, der indgår i salaterne med specifikke produktionsdatoer.
5. november 2018, 13:00
Fredag den 16. november kl. 16:00 tændes byens juletræ og byens nye julebelysning. I år kommer Paw Patrol også forbi og underholder.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring