Åbne Atelierdøre i Ørslevkloster Sognegård

KULTUR:

Tre lokale kunstnere fra Nordfjends har slået sig sammen og åbner den kommende weekend både lørdag, den 26. august, og søndag, den 27. august, sognegårdens døre, som var det deres egne atelierer. Begge dage fra klokken 11-17.

Billedkunstner og maler John Maarbjerg skildrer i sine malerier det særlige lys og landskab som findes især ved Lundø, hvor kunstneren bor. Der er aldrig to helt ens dage, naturen forandrer sig, fjorden, vinden, skyformationer, årstiderne gør at hver eneste dag har et nyt motiv og en ny indfaldsvinkel.

Fotokunstner Nina Høj har i en række fotos fanget naturens levende levn, hvor samspillet mellem majestætiske træers silhuetter i morgentågen eller duggen i morgenvådt græs fortæller deres egne historier. Nina Højs udstillede fotografier beskriver meget smukt og stemningsfuldt, hvorfor netop denne egn er så speciel.

Og der er fortællinger fra Reformationens oprørte tider, hvor Ørslevkloster og egnen ved Nordfjends også smagte en bid af revolutionens bitre tumulter. Billed- og tusindkunstner Kirsten Borger udstiller skulpturer iklædt Reformationstidens dragter, De syv Jomfruer. Hver jomfru har sin særlige fortælling om tiden, om laster og dyder, som man kan høre på udstillingen.

Medbringer man sin egen smartphone eller iPad kan man endda få fortællingerne med musikledsagelse.

Alle er velkomne og kunstnerne byder gerne på en kop kaffe.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk