Tre typiske fejl du begår, når du køber vinduer

Hus og have:

Forår er højsæson for udskiftning af vinduer, men desværre er der mange, der begår fejl, når de køber nye vinduer til boligen.

Gennemtænkt løsning betaler sig

Allan Borch Madsen fra Jydsk Vindueskompagni oplever, at det kommer bag på en del, hvor mange muligheder der er, når vinduerne skal skiftes.

- Mange bliver overraskede over, at der skal træffes beslutninger, der rækker langt udover materialevalget, men når vi har folk i røret, kan vi hjælpe dem til at styre udenom fejltagelserne, siger han og tilføjer – Vinduerne skal jo holde mange år, så det er absolut værd at gøre sig nogle grundige overvejelser, inden man bestiller vinduer til hele huset.

Her er fejlene, du skal undgå

Ifølge Allan Borch Madsen er der tre områder, som folk typisk glemmer at tage højde for, når de køber nye vinduer:

Lyden - Mange glemmer at tage højde for omkringliggende støj

Udover at støj kan være generende, viser forskning viser, at det kan være decideret sundhedsfarligt. Dertil kommer, at det er sværere at komme af med boligen, hvis den en dag skal sælges, så der er mange gode grunde til at tage højde for støj og overveje lydisolerede vinduer

Ventilation – Mange glemmer at overveje ventilationsmuligheden

Mange nyere huse er født med ventilationsanlæg, som sørger for automatisk ventilation, men i ældre huse må man selv sørge for ventilationen for at sikre et sundt indeklima. Vinduer, der åbner foroven, er de bedste til at løse denne opgave

Redningsåbning – Mange glemmer at være opmærksomme på reglerne for flugtveje

Der er klare regler for flugtveje i bygninger, herunder er der nogle mindstemål for vinduer. Hvis vinderne ikke opfylder kravene, kan det dels være farligt og dels kan det være svært at sælge boligen på et senere tidspunkt

Udover de tre områder er det også vigtigt at sørge for, at de nye vinduer passer sammen med resten af boligen. Det giver et harmonisk og sammenhængende udseende, og gør det betydeligt lettere, den dag boligen skal sælges, lyder det afslutningsvist fra Allan Borch Madsen fra Jydsk Vindueskompagni.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk