Kan du spise 85 kg tomater?

Hus og have:

På et ganske lille areal har du mulighed for at dyrke mange kilo tomater til dig og din familie. GrowCamps tomatbed fylder kun 120x120 cm!
Når forårets annoncer og artikler vækker ”den lille gartner” i os, er vi ikke sene til at så små frø af tomatplanter, chiliplanter og peberplanter i varme vindueskarme til senere udplantning og forventelig høst. Måske venter vi lidt og køber de færdige udplantningsplanter, som vi kan plante direkte ud på et lunt sted i haven eller i drivhuset, hvis man har sådan et. Hvis du allerede har dyrket dine egne grøntsager, ved du, at smagen og glæden er stor, når de solmodne afgrøder kommer på middagsbordet. Du ved også, at hele processen ikke er klaret med at så eller udplante de små planter – det kræver løbende pasning at nå i mål.

Automatisk vanding

Kunne du ikke tænke dig at al vandingen var automatisk? Det har GrowCamp en formidabel løsning på. Med deres GrowWater system er deres solide højbede udstyret med et permanent selvvandingsreservoir i bunden, hvor planterne selv optager vand efter behov. Perforerede rør sikrer, at der er en god væge-effekt fra vandet og til den overliggende vækstjord. Vandingen kan reduceres til opfyldning hver anden til fjerde uge, for der kan være hele 180 l i den store vandbeholder nederst i højbedet. GrowWater har desuden en patenteret vandsænkningsanordning, der i ydersæsonen sørger for, at planterne ikke står for fugtigt.

Jord og gødning

Oven på vandreservoiret fyldes ca. 180 l god kvalitetsjord, der er tilpasset dyrkning af grøntsager. Jorden skal indeholde en startgødning, så de hurtigtvoksende rødder hurtigt får noget at leve af. Vand jorden godt til, inden du sætter dine planter ud i den. I et GrowCamp højbed kan du plante tæt, for tildeling af både jord-, vand- og gødningsforhold er optimale. Tryk let til, så der er god kontakt mellem potteklump og jord. Vand til ovenfra. Fyld vandreservoiret med vand tilsat flydende gødning. Dyrker du tomater, findes der en tomattilpasset gødning, som giver planterne optimale betingelser. Hver gang du fylder vandbeholderen, skal du samtidig tilføre flydende gødning.

Høst kilovis af tomater

GrowCamps højbede er 180 cm høje og har en plastoverdækning, der sikrer et varmt klima til planterne. Udluftning er vigtig, når planterne vokser til, men er enkel at udføre, for plastdækningen er monteret med velcro. Den løbende pasning med opbinding, beskæring og tilsyn er nem og hyggelig, og det er selvfølgelig nødvendigt fortsat at tjekke, at der stadig er vand og gødning til planterne, så væksten er optimal.
 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk