Utilfredsstillende trods sen udligning

Håndbold:

Med en scoring af Mads Øris Nielsen i sidste sekund sikrede Skive fH sig et point i søndagens udekamp i Vejlby Risskov Hallerne mod Skovbakken.

Men trods den sene udligning, og det faktum at Skive fH aldrig var i front i anden halvleg så var det ikke tilfredsstillende. Det var helt igennem er dårlig indsats, og det var ikke til at se at Skive fH med en sejr kunne have bragt sig alene på tredjepladsen, der jo giver ret til opspil.

Men man skal også have mere at komme med hvis Skive fH ønsker at spille i ligaen i næste sæson. Skive fHs forsvarsspil var så helt klart sæsonens ringeste, og det smittede jo også af på målmændene der ikke fik fat i meget. Angrebsspillet var ikke meget bedre, kun Mads Øris Nielsen fortjener ros for vilje, men i det lange løb er det jo svært for en mand at gøre det hele selv.

Så nu kan Skive fH ikke selv afgøre om tredjepladsen skal i hus, men kan dog alligevel tage et stort skridt hvis Ajax København kan besejres på lørdag i FREJA Arena. Mon ikke der kommer en chance mere, men om Skive fH så er klar til at gribe den, det må tiden vise, men spillet skal i hvert fald være betydeligt bedre end det i går aftes.

Skovbakken - Skive fH 27-27 (16-17)

Målscorere SKO: Jakob Østerby 9. Søren Fisker 8. SfH: Mads Øris Nielsen 12 (3), Marius Hovde Andersen 4, Nickolei Jensen 3, Klaus Bundgaard, Patrick Sanggaard og Stefan Nielsen 2, Dennis Albæk og Johnny Landberg 1.´

Udvisninger: SKO: 3 x 2 min. SfH: 1 x 2 min.

Tilskuere: 200.

 

Kilde: Skive fHs facebook-side

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk