Skubbet ned på sidstepladsen

Håndbold:

På forhånd var Viborg HK en mega stor opgave for vore ligadamer, og det gik da også som alle forventede - nederlag på 27-33.

Der var dog flere fine ting for vore piger, og ingen tvivl om at kan denne positive tendens fortsætte så skal der nok komme flere point på kontoen, længere hen på sæsonen. Næste opgave er førstkommende fredag mod førerholdet Team Esbjerg, og det er nok heller ikke her vi skal forvente noget, men vigtigt for alle at det positive fortsætter.

Vi var godt med i første halvleg mod Viborg, der dog kom foran med tre-fire mål mod slutningen af halvlegen, der sluttede 11-14. I anden halvleg startede vi som lyn og torden, og havde på to minutter udlignet til 14-14. Herfra overtog gæsterne tog taktpinden - 14-14 blev til 14-20, og så var kampen afgjort. I denne periode blev der begået for mange fejl, og generelt lavede vi for mange tekniske fejl, ligesom defensiven også skal forbedres.

Lørdag eftermiddag spillede København Håndbold og NFH uafgjort, og det sendte os med på sidstepladsen. Der er fire hold i spil til den direkte nedrykning, foruden os er det København, NFH og Ringkøbing - og ingen tvivl om at især de direkte opgør bliver vigtige.

Skive fH - Viborg HK 27-33 (11-14)

Målscorere SfH: Freja Cohrt og Line Haugsted 6, Olivera Jurisic 5 (1), Majbritt Toft-Hansen 3, Nadja Lærke og Mathilde Kristensen 2, Sidsel Bodholt og Sofie Bæk 1. VHK: Isabelle Guldén 8 (4), Louise Lyksborg og Louise Burgaard 6.

Udvisninger: SfH: 3 x 2min. VHK: 4 x 4 min.

Tilskuere: 750.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk