En rodet halvleg

Foto: Skive fH
Håndbold:

Til lørdagens var Skive fH taget til Randers med en klar mission om at revanchere sidste weekends kamp. En af favoritterne til den direkte oprykningsplads ventede i form af Randers HH, som til lørdagens opgør stillede op uden en Kasper Gudnitz med knæproblemer – en spiller med en del ligaerfaring.

Hos udeholdet var man lørdag uden Rasmus Hansen, imens Daniel Guldsmed var påskrevet holdkortet uden at spille, men ellers var alle meldt klar til kamp.

Randers HH startede på bolden, med det var Peter Krogh der via en flot kontra bragte Skive fH på 1-0 klasket op i hjørnet. Randers kom dog med på baggrund af en udvisning til Pugholm, og med sit andet mål kunne stregspiller Alexander Morsten bringe hjemmeholdet på 5-3, før Mathias Bitsch i det efterfølgende angreb reducerede.

Inden kampuret havde rundet 10 minutter blev Mads Meldgaard torpederet kraftigt af fløjspiller Joachin Enggaard. På en kontra styrede han direkte ind imod en sagesløs Meldgaard, og i landingen ramte han hans venstre knæ hårdt, hvorefter han gik i gulvet.

Det gav chancen til Jacob Weinreich på kassen, og han holdt lukket de efterfølgende 5 minutter, før Rasmus Kier på et returløb trak en 2-minutters med en straffescoring til 7-4 fra Jorn Smits.

En scoringspause på 14 minutter, blandt andet med et brændte straffekast fra Kier og Toudahl, gjorde dog at Toudahl kunne reducere til 9-5 efter 24 minutter, men det må siges at være nådigt sluppet.  Med to scoringer kunne Skive få reduceret til 10-7 før pausen – en særdeles rodet halvleg fra begge parter.

Efter pausen kom Skive godt fra omklædningsrummet, og på kontra kunne Andreas Toudahl udligne til 11-11 efter 35 minutters spil baseret på solide defensive præstationer.

Skive holdt fast i Randers, og med 14 minutter igen på klokken var det Mathias Bitsch der bragte Skive fH på 16-17 – flot moral at komme igen på den måde!

Lad os sige Randers var ikke uheldig med deres returbolde, der to gange sprang ud til højrefløjen, men ind var kommet Mads Meldgaard i målet. En fantastisk refleksredning sendte Skive på bolden med 5 minutter igen, og så tog Ole Bitsch time-out.

Udligning blev det ikke til første redning, men endnu en redning fra Mads Meldgaard. Desværre tog han den direkte med ansigtet, hvorefter han heldigvis var i stand til at fortsætte.

Så var det ellers stolpe ud der tippede læsset. På et frit mål ramte Andreas Toudahl fra egen ende indersiden af stolpen, og i stedet for at udligne, så kunne Andreas Svoldgaard bringe Randers i front med 22-20 med 2:24 tilbage på klokken. En reel afgørelse på et opgør Skive havde enorm ære i, og hvor der for alvor blev vist moral ved 23-21-nederlaget.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
18. september 2018, 15:00
Mange på Skiveegnen kender Staarup Hovedgaard, der ligger få km øst for Skive.
19. september 2018, 11:00
Flere erhvervsfolk fra Skive og omegn fik i aftes afprøvet sangtalentet, da sangeren Anders Blichfeldt gæstede Stoholm Fritids- og Kulturcenter.
20. september 2018, 16:00
Torsdag d. 4. oktober 2018 starter der en ny omgang ”Lær at tackle angst og depression” for unge.
20. september 2018, 09:00
En ny tilskudsordning skal hjælpe de små og sjældne arter med at komme nemmere rundt i landskabet.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring