Skive fHs mænd gjorde det færdigt

Håndbold:

Der var forventet et stormløb fra start, det udeblev, og sidenhen havde Skive ikke de store problemer med at køre den samlede sejr hjem. Bortset fra et par føringer fra start førte Lemvig kun ved stillingen 22-20 med under 10 minutter igen. Det blev dog hurtigt udlignet ved et par hug fra Marius Hovde, og i det hele taget viste Skives bredde sig at være større end Lemvigs - også i denne kamp.

Bedste mand var så ubetinget Jesper Sørensen i målet. Han holdt det høje niveau som han stort set har gjort gennem hele sæsonen. Forsvaret viste sig igen bundsolidt, og gennem hele kampen havde Lemvig mere end svært ved at skyde "igennem" udefra. Angrebsmæssigt gik det stille og roligt, rutinerede Mads Øris Nielsen trak masser af frikast, og i anden halvleg viste fødselaren Stefan Nielsen igen at han er ved at være på vej mod formen, efter hans lange skadespause.

Nu træner holdet i denne uge, og siden er der en lille pause inden arbejdet begynder igen i maj måned.

Lemvig Thyborøn Håndbold - Skive fH 23-23 (9-10)

Målscorere LTH: Søren Nørgaard 5, Matias Damgaard 4. SfH: Marius Hovde Andersen og Mads Øris Nielsen 5, Stefan Nielsen 4 (2), Dennis Albæk og Patrick Sanggaard 3, Nickolei Jensen 2, Johnny Landberg 1.

Udvisninger: LTH: 3 x 2 min. SfH: 4 x 2 min.

Tilskuere: 1.236

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk