2 sikre point på hjemmebane

Håndbold:

Udefra kunne det snildt ligne en pligtsejr over et svagt mandskab fra SUS Nyborg, men kigger man på kvaliteterne hos det fynske mandskab, så rummer de en del uforløst potentiale.

En spiller som SUS Nyborgs nummer 2, playmaker Mikkel Wichmann, har hidtil i sæsonen voldt flere hold problemer, og fra start var det også ham der var den største udfordring hos det hvidklædte udehold. Med 4 af de første 7 Nyborg-scoringer, så blev der kaldt til en ”kammeratlig samtale” bagud med 4-7 efter 9 minutter.

Med efterfølgende scoringer fra Øris og Patrick Sanggaard, så havde SUS brug for samtale bare halvlandet spilleminut senere. I den periode havde Jakob Weinreich også afløst Jesper Sørensen i målet, og ind var kommet Patrick Sangaard i stedet for Daniel Guldsmed. Til dagens kamp sad Jakob Lauridsen og Mads Meldgaard over.

På trods af en skidt start, så var det Skive der sluttede bedst, og med en flot frispilning fra Mathias Bitsch, så troede man at Skive skulle gå i omklædningsrummet foran med 17-14. I sidste sekund formåede udeholdets Thomas Torp dog på et flot indspil at eksekvere til pausestillingen 17-15.

Dagens detalje kom efter bare 4 minutter af anden halvleg. Med udspil til Andreas Toudahl troede de fleste han ville gå selv, men på modsatte back kom Mads Øris blæsende forbi et passivt SUS-forsvar. På ægte basketball-manér dunkede han nærmest et studs op i nettaget til stillingen 19-16.

I en lang periode havde Skive svært ved at komme forbi +3, men specielt Tobias Rasmussen på venstre back, og Jesper Sørensen i målet, spillede sig op, hvorfor der for alvor aldrig kom tvivl om udfaldet. Med 32-27 på tavlen kan vi se tilbage på det vigtigste – nemlig de 2 point.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk