Guld til Skive Golfklubs Juniorer

Foto: Skive Golfklub
Golf:

Juniorafdelingen vandt i søndags guld i Distriktsfinalen i 18 hullers kredsturnering, der blev spillet i Hjørring Golfklub.

Holdet bestående af Rasmus Laursen, William Skovsager, Laura Trustrup, Oliver Trustrup og Jeppe B. Stephansen, spillede fantastisk godt på trods af storm og regn, og meget vanskelige flagplaceringer.

At sejren skulle gå til Skive var ikke sikker, før de 2 sidste bolde var inde, og klubben havde hørt Skives meget flotte scores. Hjørring gik helt ned, det samme gjorde Volstrup, som efter de første 3 bolde førte, og de unge mennesker allerede var begyndt at tale om sejr.

Men med en forrygende afslutning til Skive, vandt de i overlegent, med de 4 bedste score som tællende på 137 point, 2. pladsen gik til Volstrup med 115 point og 3. pladsen gik til hjemmeholdet Hjørring med 103 point.

Holdet prøvespillede banen dagen før, i samme meget dårlige vejr, hård vind og regnbyger. Efter prøverundens spil, var de klar over der skulle spilles noget bedre golf til finalen, hvis der skulle gøres forhåbninger om placering i toppen. Efter prøverunden havde de 98 point de 4 bedste score sammenlagt.
Spillet på finaledagen, blev heldigvis noget helt andet, og med en meget stor forbedring fra alle spillere på Skives hold.

For at nå i Distriktsfinalen, har holdet gennem golfsæsonen deltaget i 4 kredsturneringer og vundet samtlige. Modstanderne i Kredsturneringen var Harrevig golfklub, Nordvestjysk golfklub, Struer golfklub, Lemvig golfklub samt Morsø golfklub.

Skive har spillet godt hele sæsonen og vandt overlegent, hvilket kvalificerede holdet til Distriktsfinalen i Hjørring. I 2015 var der også guld til Skives juniorhold i 9 hullers turneringen.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk