Apple lancerer appen Nyheder til iPhone og iPad

Gadgets og teknologi:

Apple har løftet sløret for en helt ny nyhedsapp som giver den bedste oplevelse, når det kommer til nyhedslæsning på en mobil enhed.

I Nyheder, som vil kunne fås til efteråret sammen med iOS 9 til iPhone og iPad, bliver det visuelt detaljerede layout fra tidsskrifter og andre trykte udgivelser kombineret med de digitale mediers aktualitet og tilpasningsmuligheder. Nyheder følger mere end en million forskellige emner, og ud fra dine særlige interesser henter appen relevante artikler, du nemt kan dele eller gemme til senere – uden at det går ud over din anonymitet. Nyheder drives af det nye, specialudviklede Apple News Format, som gør det muligt for udgivere af digitalt materiale at lave særligt attraktive layout.
 
“Nyheder leverer uden videre de artikler, du ønsker at læse, i et flot format uden distraherende elementer, og samtidig er du sikret fuld anonymitet, fordi Apple ikke deler dine personlige oplysninger,” forklarede Eddy Cue, der er Apples ledende vicedirektør for internetsoftware og -tjenester. “Vi har allerede fået tilslutning fra knap 20 nyhedskoncerner med mere end 50 titler, bl.a. Condé Nast, ESPN, New York Times, Hearst, Time Inc., CNN og Bloomberg.” 
 
Nyheder samler nemt og bekvemt alle de artikler, du ønsker at læse, på ét sted, nemlig i et brugertilpasset nyhedsfeed ved navn “For You”. Under Favoritter kan du som læser få vist udgivernes kanaler og de emner, du følger, og hvis du er på udkig efter nyt stof, giver Explore masser af gode forslag baseret på det, du allerede har læst. Jo mere, du læser, jo mere personlig bliver appen Nyheder i kraft af, at den leverer særligt udvalgte artikler til din iPhone eller iPad. 
 
Med Apple News Format kan udgivere lave artikler, der ikke bare ser rigtig godt ud, men også udnytter alle fordelene ved iOS. Indholdet kan omfatte fotos og billedgallerier, lyd, video, kort og interaktive funktioner fyldt med detaljer, f.eks. parallakse og animation. Når udgiverne laver artikler til Nyheder, bliver indholdet mere levende takket være specialtilpassede skrifter og intuitive Multi-Touch-bevægelser. Apple News Format tilpasser automatisk layoutet efter skærmens størrelse, så indholdet i Nyheder vises helt optimalt på både iPhone og iPad.
 
“Condé Nasts indhold er af førsteklasses kvalitet og fortjener en førsteklasses mobiloplevelse, og det leverer appen Nyheder,” udtalte direktøren for Condé Nast, Bob Sauerberg. “Vores design bygger på detaljerige fotos, grafik og redaktionel ekspertise, som inviterer til fordybelse. Nyheder giver os et miljø, hvor alt dette kombineres med de interaktive og dynamiske funktioner, digitale medier har at byde på – og resultatet er virkelig fantastisk.”
 
“Fans af ESPN er enormt engagerede i de måder, de bruger vores indhold på, så hvis vi kan gøre oplevelsen endnu mere levende, vil de tage imod det med kyshånd,” fortalte John Skipper, direktør for ESPN Inc. og medformand for Disney Media Networks. “Vi har haft utrolig stor succes med vores ESPN-apps på iOS. Det vil blive endnu bedre ved, at Nyheder skaber en mere detaljeret og personlig oplevelse for vores læsere, så de kan holde sig opdateret med alle de sportsnyheder, der er vigtige for dem.”
 
Udgivere, som er interesserede i at tilmelde sig, kan gå ind på www.icloud.com/newspublisher, hvor de senere på året vil kunne finde yderligere værktøjer til udgivelse. iOS 9 bliver tilgængeligt i efteråret 2015 som gratis softwareopdatering til iPhone 4s og nyere modeller, iPod touch (5. generation), iPad 2 og nyere modeller samt iPad mini og nyere modeller. Der tages forbehold for ændringer i funktionerne. Nogle funktioner er måske ikke tilgængelige i alle lande eller på alle sprog.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk