SIK: uafgjort i første test!

Fodbold:

 

 

 

-Det blev fra vores side en rigtig fin første træningskamp, hvor vi fik testet flere prøvespillere og alle mand fik værdifulde meter i benene, da vi tirsdag eftermiddag spillede hjemme imod Vejle BK.

Kampen bød på få målchancer og set over hele kampen var uafgjort et fair resultat.

Vores største chance før pausen tilfaldt en energisk Frederik Brandhof, som på en flot dybdebold fra Jesper Nielsen, kom alene igennem i Vejlensernes højreside.

-Desværre for unge Brandhof manglede der kvalitet i førsteberøringen og en snarrådig Kristian Fæste i Vejle-målet kom i vejen for afslutningen.

Specielt i sidste del af kampen viste vi fysisk overskud og satte os både spillemæssigt og chancemæssigt på begivenhederne.

Efter et par gode dødboldsituationer brændte det for alvor på foran Vejle`s mål og ret beset burde og skulle vi have vundet kampen i den periode.

Det hele sluttede desværre uden scoringer og derfor viste måltavlen efter kampen nøjagtig det samme som  da kampen startede 0-0.

Allerede lørdag kl. 12.00 spiller vi igen, når vi på vores herlige træningsanlæg i Egeris tager imod stærke Vendsyssel FF.

 

Kampfakta:

Skive IK - Vejle BK 0-0 (0-0)

 

Startopstilling 1. halvleg:

Henrik Lindhard, Jeppe Solgaard, Jens Berthel Askou, Jesper Nielsen, Andreas Albech, John Dyring, Mikkel Frankoch, Musefiu Ashiro, Frederik Brandhof, Thiago Pinto Borges, Razak Adabayoer.

Startopstilling 2. halvleg;

Henrik Lindhard, Mikkel Cramer, Jesper Nielsen, Mads Eriksen, Jordan Wilson, Ayinde Lawal, Emil Kjeldsen, Jesper Henriksen, Renato, Emil Zetterquist, Ruben Nygaard.

Andreas Kock indskiftet undervejs. 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk