SIK klar til Vendsyssel

Fodbold:

Søndag kl. 13.45 på SPAR NORD ARENA venter der SIK's fantastiske hjemmepublikum en sand lækkerbisken, når vores unge mandskab skal op imod oprykningsfavoritterne fra Vendsyssel.

 

SIK kommer op imod et rigtig stærkt mandskab, som under træner Ove Christensen gennemgående har været svære at spille imod.

Vendsyssel er et fysisk stærkt mandskab med dygtige spillere på alle positioner og ingen tvivl om, at vi skal ramme et højt niveau for at hjemføre et godt og brugbart resultat.

SIK går ind til kampen med sund respekt for modstanderen og er ydmyge omkring opgaven.-Men som altid, når vi spiller på SPAR NORD ARENA kommer gæsterne op imod et toptændt gult hjemmehold som med god opbakning fra lægterne vil slås og fighte for sejren.-Spillemæssigt har vi nogle ting i ærmet, som vi forventer kan ramme og gøre rigtig ondt på et kompakt og kompetent Vendsyssel-mandskab.

Samtlige kampklare spillere er udtaget til kampen og den endelige startopstilling offentliggøres søndag.-Pilen peger i den rigtige retning og man kan tydeligt mærke på truppen, at optimismen bobler efter de seneste flotte præstationer. -Vendsyssel vil uden tvivl komme på hårdt arbejde Søndag og forhåbentligt finder mange Skibonitter vej til SPAR NORD ARENA og bakker holdet op.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk