Kampen i ord Vejle-SIK

Fodbold:

For nuværende er det lidt opad bakke for samtlige spillere og teamet omkring SIKs bedste mandskab.

Det er tydeligt, at folk kæmper med tingene og mangler selvtillid samt det nødvendige overskud til at hjælpe hinanden. Det letteste i verden er, at pege fingre og bebrejde sidemanden og omgivelserne. Det sværeste derimod er, at kigge indad, erkende egne fejl og have overskud til at hjælpe hinanden.

Inden kampuret i Vejle havde rundet det første kvarter var SIK bagud med 2-0.-Begge scoringerne kom efter personlige fejl og kunne på en god dag være undgået. Efter 17 minutters spil fik SIK en livline, da Razak Adebayo efter en hurtig omstilling blev iscenesat med en friløber fra banens midte. Alene med Kristian Fæste i Vejle-målet lykkedes det at udplacere hjemmeholdets store målmand. Desværre fik 2-1 reduceringen ikke den ønskede effekt og Vejlenserne forsatte også i den resterende del af kampen, at være hurtigst i både tanker og handlinger.

Kort før pausen fik SIK dødsstødet, da "Man of The Match" Joan Simun Edmunsson på et flot hovedstød scorede til 3-1. I anden halvleg forsøgte SIK uden held, med forskellige småjusteringer og nye initiativer.

Vejle var på dagen bedre og skarpere end SIK og der kan ikke sættes en finger på Deres sejr.

Dermed var konklusionen et nyt nederlag i turneringen og for nuværende står SIK klart overfor nogle udfordringer.

Heldigvis er der gode råd for at få vendt skuden i den rigtige retning; "Det er vigtigt, at SIK nu rykker endnu tættere sammen, kigger indad og hver især bidrager bedst muligt, positivt og konstruktivt til kollektivet.

SIK kan og skal sammen genfinde melodien.-Det kræver ikke rakatvidenskab, men derimod hårdt arbejde, ydmyghed, sammenhold og mandsmod.  

Næste kamp er på fredag kl. 19.00, når vi på SPAR NORD ARENA byder indenfor til FC Roskilde. 

Kampfakta:

Vejle B. - Skive IK 3–1 (3-1)

Målscorere:

  5. min. 1-0 Steffen Kielstrup

14. min. 2-0 Joan Simun Edmunsson

17. min. 2-1 Razak Adebayo

41. min. 3-1 Joan Simun Edmunsson

Startopstilling: Daniel Krog, Jesper Nielsen, Jens Berthel Askou, Jakob Andersen , Mikkel Cramer, Ruben Nygaard, Ayinde Lawal, John Dyring, Jesper Henriksen, Thiago Pinto Borges, Razak Adebayo

Udskiftninger:

46. min. Mikkel Frankoch afløser Ayinde Lawal

60. min. Mikael Uhre afløser Razak Adebayo

72. min. Oliver I. Pedersen afløser Ruben Nygaard

Advarsler:

Vejle: Thomas Mikkelsen

Skive: Jesper Nielsen, Mikkel Cramer

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk