Flot comeback til Skive IK

Fodbold:

Da det kommende Superliga-mandskab fra Lyngby i første halvlegs overtid bragte sig foran 2-0 efter et tyndt dømt straffespark – dømt mod Jens Berthel Askou - havde de fleste nok afskrevet SIK’s muligheder for point i eftermiddagens opgør.

Men blot fire minutter inde i anden halvleg fik topscorer Mikael Uhre reduceret på et straffespark begået af gæsternes keeper Andreas Larsen på Mikkel Frankoch.

Forseelsen kom efter at Andreas Albech havde sendt Frankoch afsted på en god fremlægning ned bag om gæsternes forsvar.

Reduceringen tændte endnu mere op under hjemmeholdet, der trods pausestillingen, havde formået at spille lige op gæsterne gennem største del af de første 45 minutter. En første halvleg, der trods to scoringer var fattig på oplagte målchancer.

Inden udligningen kunne og burde og gæsternes Lars Brøgger Hansen dog have øget gæsternes føring, da han slap alene afsted fra midten efter en fejl af Mikkel Cramer. Men her fik hjemmeholdet god hjælp fra underlaget på SPAR NORD Arena.

Med 25 minutter tilbage burde Andreas Albech have udlignet, da han tæt under mål stod fuldstændig fri efter et godt hjørnespark fra Mathias Pedersen.

Udligningen kom ti minutter senere. Og igen var det med hjælp fra gæsternes keeper, der ikke så godt ud i situationen, og Mikael Uhre kunne let sætte sæsonscoring nummer 13 ind.

Første halvleg af dagens opgør var jævnbyrdigt – med et lille overtag til gæsterne. Efter pausen var det de gule, der satte dagsordenen, og fortjent fik det ene point. Allerede på søndag er der atter fodbold på SPAR NORD Arena, når FC Helsingør kommer forbi til sæsonens sidste hjemmekamp.

Kampfakta:
Skive IK – Lyngby B. 2–2 (0-2)

Målscorere:
36. min. 0-1 Mikkel Rygaard
45. min. 0-2 Frederik Gytkjær, straffespark
49. min. 1-2 Mikael Uhre, straffespark
76. min. 2-2 Mikael Uhre

Startopstilling: Emil Kobberup, Andreas Albech, Jens Berthel Askou, Jacob Andersen, Mikkel Cramer, Ayinde Lawal, Mathias Pedersen, Jesper Henriksen, Ruben Nygaard, Mikkel Frankoch, Mikael Uhre

Udskiftninger:
62. min. Frederik Brandhof afløser Ruben Nygaard
75. min. John Dyring afløser Mathias Pedersen
75. min. Musefio Ashiru afløser Jesper Henriksen

Advarsler:
Skive: Jens Berthel Askou
Lyngby: Andreas Larsen

Tilskuertal: 358

Dommer: Sandi Putros

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk