Brandhof skriver kontrakt med FCM

Fodbold:

Hos Skive-IK er det en sand fornøjelse, at kunne oplyse, at Frederik Brandhof netop har underskrevet en 4 årig kontrakt med FCM.

Frederik blev for nylig fortjent kåret til årets spiller i SIK og med den nye FCM-kontrakt i hånden gennemlever den super sympatiske Skibonit netop nu de fleste unge fodboldspilleres drøm.

Frederik er en vaskeægte SIK-spiller med en helt unik tilgang til fodbold. Han er talentfuld, ydmyg, hårdtarbejdende, professionel, ærgerrig, viljestærk og i besiddelse af et drive, som man kun sjældent ser hos fodboldspillere.

"At Frederik er blevet belønnet med en 4 årig kontrakt med DK's, i særklasse, dygtigste talentfabrik er ikke alene fortjent, men også kæmpe stort." fortæller de fra SIK og forsætter: "Frederik er og bliver svær at holde tilbage og ingen tvivl om, at han går en rigtig spændende fremtid i møde."

"Der er ingen tvivl om, at Frederik spiller hovedrollen i denne solstråle-historie og han har vist, at benhamrende hårdt arbejde betaler sig. Siden 'Branner' som 5 årig snørede sine første støvler i SIK har mange dygtige trænere og frivillige været inde over udviklingen. Ingen tvivl om, at Frederiks udvikling også er et kæmpe cadeau til hele SIK, hvor både ungdomsafdeling og elite sammen med Frederik har gjort et fantastisk arbejde." afslutter SIK.

Selvom kontrakten med Frederik hos SIK udløber 30/6-2017 har de i samarbejde med FCM indgået en lejeaftale, så han spiller videre i SIK i efteråret.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk