Lås festivaltyven ude

Lås teltet hvis du er på festival
Lås teltet hvis du er på festival
Ferie og rejse:

Antallet af tyverier på Festivaller har de senere år har været faldende, men festivalgæster skal alligevel være opmærksomme. For når mange mennesker er samlet under åben himmel, giver de lettere arbejdsbetingelser for tyve.
Skadedirektør Brian Wahl Olsen i Alm. Brand giver her råd til, hvordan du undgår at blive offer for festivaltyven. Særligt mobiler og kontanter er efterspurgte blandt de langfingrede. Sørg derfor altid for at opbevare penge og andre værdifulde ting tæt på kroppen.

”Vi oplever, at festivaldeltagerne er blevet mere opmærksomme på at passe godt på deres ting. Efterlader du dine ting i teltet, så husk at låse teltet, når du forlader det.
Bliver dine ting stjålet fra teltet, er de dækket af din indboforsikring, hvis teltet er aflåst, og låsen er brudt op. Har du derimod efterladt dine ting i et ulåst telt, vil de ikke være dækket af din forsikring. forklarer Brian Wahl Olsen.

 

Lad smykker og kontanter blive hjemme

Brian Wahl Olsen anbefaler, atfestivaldeltagerne undgår at tage dyre smykker og mange kontanter med på festivalen:
-Tag kun de smykker med, som du har på, og lad være at medbringe mange kontanter. Smykker og kontanter er særligt indbo og vil derfor som udgangspunkt ikke være dækket, hvis de bliver stjålet. Det gælder både ved tyveri fra teltet og lommetyveri. Det er også en god idé at passe godt på dankortet ved at opbevare det i en inderlomme eller pengebælte. Sørg også for at beskytte din pinkode, når du bruger kortet, fortæller Brian Wahl Olsen
 

Gode råd til en tyverisikker festival

  • Lad aldrig dine ting ligge ubevogtet i teltet. Lås altid teltet med en ordentlig lås, hvis du forlader teltet, sover eller på anden måde ikke kan holde øje med dit telt.
  • Forsikringen dækker ikke, hvis du mister dine smykker. Så lad være med at tage dem med på festival.
  • Lær naboerne at kende og aftal, at I holder øje med hinandens telte.
  • Hæv kun kontanter i det omfang, du har brug for dem. De fleste festivaler har hæveautomater, og det er ofte muligt at betale med dankort i boderne.
  • Benyt garderober, der er under opsyn. Mange festivaler tilbyder garderobeservice tilmed opsyn 24 timer i døgnet.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk