Nye regler skal afhjælpe samværschikane

Foto: ADVODAN
Familie og fritid:

Den 1. oktober trådte en række ændringer til forældreansvarsloven i kraft. Det betyder bl.a., at der indføres en ny regel om automatisk erstatningssamvær, hvis den ene forælder aflyser barnets samvær med den anden forælder.

I foråret 2015 vedtog Folketinget en ny skilsmissepakke, som indeholder ændringer til den eksisterende forældreansvarslov. De nye regler skal være med til at sikre, at børn ikke kommer i klemme, hvis der opstår konflikter, når forældrene går fra hinanden.

”Lovændringerne betyder, at barnet i højere grad sikres muligheden for at bevare regelmæssig kontakt med den forælder, der ikke har barnet boende. Det sker alt for ofte, at barnet ikke ser den ene forælder i længere tid efter en samlivsophævelse, fordi forældrene ikke kan blive enige om rammerne for barnets kontakt med den forælder, der ikke har barnet boende”, oplyser advokat Lene Brun fra ADVODAN i Holstebro.

Automatisk erstatningssamvær
”Fra 1. oktober har samværsforælderen krav på, at der fastsættes et nyt samvær, hvis fx bopælsforælderen aflyser barnets samvær med samværsforælderen. Samværet fastsættes automatisk til den efterfølgende uge i samme omfang, på samme tidspunkt (ugedag) og på samme vilkår som det aflyste samvær”, forklarer Lene Brun og uddyber:

”Det kræver således ikke en ansøgning fra samværsforælderen at få fastsat et erstatningssamvær. Men samværsforælderen skal umiddelbart efter aflysningen blot meddele bopælsforælderen, at samværsforælderen ønsker at have erstatningssamvær”.

Den nye ordning omfatter alle aftalte og fastsatte samvær, men den er ikke til hinder for, at forældrene kan indgå andre aftaler om ændring af samvær.

Hurtige afgørelser i Statsforvaltningen
For at imødegå samarbejdschikane fra bopælsforælderen bliver der også indført en ny mulighed for, at Statsforvaltningen kan træffe en hurtig, foreløbig afgørelse om kontaktbevarende samvær i de situationer, hvor forældrene lige har ophævet samlivet, og der ikke kan opnås enighed om samvær. Reglen skal sikre, at barnet ikke mister kontakten til den ene forælder efter samlivsophævelsen.

Endelig indføres der tilbud om børnesagkyndig rådgivning i de tilfælde, hvor en forælder har indbragt en sag om udlevering af barnet via fogedretten.

Fakta om de nye regler
- Der indføres fast erstatningssamvær i den følgende uge i samme omfang, på samme tidspunkt og samme vilkår som et aflyst samvær.
- Statsforvaltningen skal hurtigst muligt og inden tre uger fastsætte midlertidig kontaktbevarende samvær.
- Der indføres tilbud om børnesagkyndig rådgivning i forbindelse med børnesager i fogedretten
- Lovændringerne træder i kraft 1. oktober 2015.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
25. maj 2019, 08:44
I dag 25. Maj 2019 starter Stafet For Livet på Stadion i Skive.
16. maj 2019, 11:00
Fra torsdag den 23. maj til lørdag den 25. maj afholder Roslev byfest. Det bliver tre dage fyldt med aktiviteter for hele familien.
16. maj 2019, 15:00
Lørdag d. 18. maj kl. 10-14 bliver der sat fokus på "Sundhed for Alle" på Posthustorvet i Skive.
21. maj 2019, 09:00
Sommerhumøret blev kickstartet ved Rasmus Seebachs første store familiekoncert, som lørdag bragede løs i Mølleparken i Aalborg.

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring