Danskere frygter borreliasmitte fra kæledyr

Familie og fritid:

Ny undersøgelse viser, at hver tredje dansker frygter, at parasitter på deres hund eller kat skal smitte deres familie med alvorlige sygdomme som borrelia, som overføres af flåter. Der er kommet flere flåter i Danmark de sidste årtier, og de vågner for alvor, når det tidlige forår kommer. Dyrlæge opfordrer til at forebygge flåtbid på kæledyr og dermed nedsætte risiko for smitte.

Hver tredje dansker svarer i en ny skandinavisk undersøgelse, at de er bange for, at parasitter på deres hund eller kat skal smitte dem selv eller deres familie med sygdomme. Og næsten ni ud af ti (88 %) af disse er bange for at blive smittet med borrelia via deres hund eller kat. Det undrer ikke naturvejleder Steen Hedrup fra Økolariet i Vejle, der ofte oplever, at folk bliver nervøse, hvis deres børn vil bevæge sig uden for skovstierne, hvor risikoen for at blive bidt af en flåt er størst:

”Nogle er bekymrede for borrelia, fordi de i medierne har hørt, hvor syg fx Mimi Stilling Jakobsen blev af flåtbid. Jeg oplever faktisk også i mit daglige arbejde i de bynære skove en gradvis stigning i antallet af flåter. For at undgå smitte er det vigtigt at tjekke sig selv og sin hund for flåter og fjerne dem hurtigst muligt.”

Fem gange så mange flåter i Danmark
Naturstyrelsen oplyser på deres hjemmeside, at de regner med, at der siden 1985 er kommet fem gange så mange flåter i Danmark. Selv om de fleste er helt uskadelige, kan nogle være bærere af en borreliabakterie, som via flåtens bid kan blive overført til mennesker og dyr. Flåter kan desuden overføre TBE (hjernehindebetændelse), der tidligere kun var udbredt på Bornholm, men de senere år har spredt sig til visse dele af Sjælland.

Undgå bid
TBE smitter i det øjeblik, flåten bider, mens risikoen for borrelia er lille, hvis man fjerner flåten inden for 24 timer. Flåter er en af de mest almindelige parasitter på hunde. Men det er muligt aktivt at forhindre flåterne i at bide ens kæledyr, fortæller Dyrlæge Johan Mikkelsen fra Aabyhøj Dyreklinik i Århus:

 ”Man kan nedsætte smitterisikoen ved at give sin hund eller kat en forebyggende behandling med spot-on eller halsbånd, der afviser flåten, så den falder af og dør, inden den overhovedet når at bide. Så har man sikret sig så godt man kan.”

Flåter er aktive ved +5 grader, men særligt aktive i foråret og om sommeren, og her skal man som kæledyrsejer være særligt opmærksom på forebyggelse og symptomer.

Om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er gennemført i december 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet.
  • Undersøgelsen er gennemført blandt en ligelig fordeling af norske, svenske og danske mænd og kvinder i alderen 18-74 år, som har enten hund eller kat i husstanden.
  • Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistisk, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe.
     

Om flåter

  • Skovflåten (Ixodes ricinus) er den mest almindelige flåtart i Danmark.
  • I nymfestadiet kan skovflåten sprede sygdomme til mennesker. Efter ca. et år skifter nymfen ham og bliver til en voksen skovflåt, som suger blod fra f.eks. hunde og rådyr.
  • Skovflåter reagerer på temperatur, lugt og bevægelse.
  • Skovflåter er normalt aktive ved temperaturer fra omkring 5° C. Er efteråret varmt og vinteren mild, kan skovflåten være aktiv året rundt.
  • Hvis man ikke opdager flåten, kan den sidde i op til 14 dage og suge blod, før den giver slip og falder af.
  • Forekomsten af flåter er højst i let fugtige områder, hvor der færdes rådyr. Flåter sidder oftest i det høje græs.
  • Flåter kan ikke formere sig inden døre og vil dø efter få dage.
  • Kæledyr, som færdes i naturen får højst sandsynligt flåter. Særligt hunde, katte og heste, der færdes meget i skov og naturområder.

Råd til at undgå flåter

  • Alle i ens husstand bør kontrolleres grundigt efter besøg i skov og naturområder. På mennesker sætter flåter sig typisk i armhuler, knæhaser, lyskeregion, hårbund.
  • Flåter skal fjernes så snart de opdages. F.eks. med en tang eller med fingrene.
  • Mennesker kan beskytte sig mod flåter ved at have tøj og sko på, der dækker arme og ben.

Forebyggende behandling

  • Der findes ikke mange midler, der er flåtafvisende, dvs forhindrer flåterne i at bide. Dette er vigtigt for at minimere risikoen for flåtoverførte sygdomme. Der findes kun et spot-on produkt i håndkøb, Bayvantic, og et halsbånd på recept."
  • Hunde kan behandles forebyggende med Bayvantic, der forhindrer flåterne i at bide sig fast. I stedet vil de prelle af og dø, når de hopper på hunden ofte inden de når at bide. Bayvantic påføres med pipette i hundens nakke hver 4. uge og beskytter mod flåter, lopper, myg, sandluer og stikfluer.
  • Dyrehandel, apotek eller dyreklinik kan rådgive nærmere.
  • Mennesker kan vaccineres mod TBE. Der findes endnu ikke en vaccine mod sygdommen til dyr.
  • Der findes også et halsbånd til hund og kat, der forebygger og behandler mod flåtangreb. Fås på recept hos dyrlægen.

Sygdomme fra flåter

  • Ikke alle flåter bærer på sygdomsfremkaldende bakterier.
  • De to mest alvorlige sygdomme, flåterne kan smitte med, er borreliose og TBE.
  • TBE er en alvorlig hjernehindebetændelse, der er dødelig i 1-2 procent af tilfældene. Den kan smitte omgående ved bidet
  • I Danmark har det traditionelt kun været på Bornholm, man har behøvet frygte TBE, men der har i de senere år været rapporteret om tilfælde andre steder i Danmark også.
  • Borreliose skyldes infektion med bakterien Borrelia. Et første tegn på sygdommen er ofte et ringformet rødt udslæt i huden omkring bidestede, der gradvist kan udvide sig. Infektionsrisikoen er lille, hvis flåten fjernes inden for 24 timer.
  • Man ved ikke med sikkerhed, hvor mange tilfælde af borreliose, der er i Danmark hvert år, men formentlig er det mere end 100.
 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk