200 børn gav den gas i Durup

Foto: Thomas Rosenkrands
Familie og fritid:

Lørdag den 16. januar var der atter inviteret til Hop & Rul i Durup Hallen. Og endnu en gang blev det et velbesøgt arrangement, hvor ca. 260 børn og voksne deltog.

’Som støtteforening for Durup Hallen er det vigtig for os, at vi kan være med til at arrangere spændende aktiviteter, der kan tiltrække områdets børnefamilier’, forklarer kasserer i Durup Hallens Støtteforening Peter Henriksen.

Han sad ved ’kasseapparatet’ sammen med foreningens formand Poul Torp Pedersen. De kunne glæde sig over, at ca. 200 børn og ca. 60 af deres voksne havde valgt at gøre brug af tilbuddet denne frostkolde lørdag i Durup.

’Det er en sand fornøjelse at se alt den krudt blive brændt af, når alle de friske børn og unge mennesker springer, hopper og ruller rundt i mellem hinanden’, udtaler Poul Torp Pedersen, som sammen med de øvrige fra støtteforeningen var travlt optaget af at holde de tørstige børn med vand og de ventende voksne med kaffe.

Hop & Rul var arrangeret i et samarbejde mellem Dagli’Brugsen Durup, Durup Hallen og Durup Hallens Støtteforening.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk