Vinduesfabrikken KASTRUP A/S har solgt 3/4 af aktierne til Østrigs firma

Vinduesfabrikken KASTRUP A/S har solgt 3/4 af aktierne til Østrigs firma
ERHVERV:

Kastrup A/S er blevet international. Østrigske IFN Holding, en sværvægter på det europæiske marked for vinduer og døre, har indgået aftale om at købe 75 procent af aktierne i den familieejede vestjyske virksomhed, der har vinduesfabrikker i Holstebro, Vildbjerg og Skive.

- Samarbejdet med IFN Holding rummer store perspektiver for Kastrup. Nu får vi en, på alle måder, stærk partner, som vil blive vores brohoved til eksportmarkederne og sætte ekstra skub i væksten, siger direktør Lasse Kastrup, Holstebro.

Markeds- og ledelsesmæssigt medfører opkøbet ingen synlige ændringer. Kastrup vil vedblive at være et selvstændigt brand med eget salg, udvikling og produktion, styret af Lasse Kastrup, der fortsat ejer 25 procent af virksomheden.

- Fabriksejendommene indgår i handlen, og vi skal fortsat udvikle og vækste i lokalområdet. Alle vores omkring 200 medarbejdere fortsætter, og vi skulle gerne få brug for flere i fremtiden, siger Lasse Kastrup.

Det østrigske holdingselskab står først og fremmest bag vinduesfabrikatet Internorm, der er markedsledende i det centrale Europa. Dog ikke i Skandinavien og store dele af Storbritannien, hvilket åbner vinduer for Kastrup. Internorm omsatte for 304 millioner Euro i 2014 og beskæftiger 1.800 medarbejdere. Johann Habring, der er administrerende direktør i IFN Holding, siger om det nye dansk-østrigske samarbejde:

- Kastrup kan som en af de førende danske producenter af kvalitetsvinduer og –døre give os adgang til det skandinaviske marked. Det er præget af udadgående vinduer, hvor vi, der opererer på det mellem- og sydeuropæiske marked, har specialiseret os i emner, der åbnes indad i bygningen. Der er også store muligheder i Storbritannien, hvor i øjeblikket kun 7-10 procent af markedet ønsker indadgående vinduer, siger Johann Habring.

Han slår fast, at den østrigske investering i Kastrup på ingen måde sigter på at flytte produktion sydpå. - Vi er i forvejen en virksomhed, som vægter betydningen af at operere lokalt. Hele vores produktion er placeret på seks fabrikker i Østrig plus en enkelt i Slovakiet. Kastrup har med sine tre produktionsenheder et stort vækstpotentiale på længere sigt, siger Johann Habring, IFN Holding.

Den 84-årige østrigske koncern er også familieejet, og begge virksomheder leverer energioptimerede kvalitetsprodukter. Kastrup A/S blev grundlagt i Holstebro i 1995 med to ansatte og har siden udviklet sig til at beskæftige 200 medarbejdere på tre fabrikker med produktion af træ/alu, træ og plast vinduer- og døre.

Handelen er betinget af de østrigske konkurrencemyndigheders godkendelse.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
14. november 2018, 12:20
Har du fået stjålet din mountainbike i Skive- eller Struer-området, er der nu håb for, at du kan få den tilbage.
15. november 2018, 11:00
I weekenden 24. og 25. november arrangerer Ørslev Klosters frivillige årets smukke julemarked, der i år finder sted på Strandet Hovedgård.
15. november 2018, 08:00
To prisbelønnede journalister er debutanter som skribenter i årets udgave af Skivebogen, som bringer syv lokalhistoriske fortællinger spredt over 6000 år fra Skive, Salling og Fjends.
15. november 2018, 09:00
Graasten Salater tilbagekalder Peberrod Salat. Der er risiko for plaststykker i produktet.

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring