Trykimprægneret træ med 20 års garanti

ERHVERV:

Det er alment kendt at der er forskel på holdbarheden af trykimprægneret træ, men nu tilbyder Frøslev Træ som de første på markedet en 20 års garanti.

Der er store kvalitetsforskelle på trykimprægneret træ. Bare fordi det er grønt, behøver det ikke være holdbart. Forskellen ligger i den måde imprægneringen udføres på, hvor effekten af det træbeskyttende middel, afhænger af flere vigtige parametre.

Hvis imprægneringen ikke udføres korrekt, er træet ikke særligt holdbart, og vil allerede efter ganske kort tid blive angrebet af råd og svamp. Er det derimod imprægneret korrekt, vil man opnå en meget lang holdbarhed. Som forbruger skal man kigge efter træ, der er imprægneret efter NTR-standarder, eller ganske enkelt gå efter imprægneret træ fra Frøslev Træ.

”Som Danmarks førende producent af trykimprægneret træ, ser vi os forpligtede til at sørge for, at byggecentrene og forbrugerne bliver korrekt informeret omkring trykimprægnering og agere på den stigende mistillid til det trykimprægnerede træ”
udtaler direktør Martin L. Petersen, og fortsætter:
”Vi tilbyder derfor fra 1. januar 2015 en 20 års holdbarhedsgaranti på en nylanceret produktvifte vi kalder FT Premium®. Vores velforankrede leverandørnetværk og egenproduktion i Danmark tilsikrer, at vi kan understrege træets kvalitet i form af denne garanti”.

FT Premium® omfatter en stor del af Frøslev Træ’s sortiment indenfor fyrretræ, der er imprægneret efter NTR kl. A og NTR kl. A/B-standarder. NTR-standarder er et kvalitetsstempel udarbejdet af Nordisk Træbeskyttelsesråd, og dette giver sikkerhed for at træet er gennemimprægneret.

FAKTA om FT Premium®

  • Produceres i Danmark – med mange års erfaring
  • Træ fra bæredygtig skovdrift
  • Skarp kontrol af overholdelse af miljøkrav
  • Produceres iht. NTR-standarder
  • De anvendte midler er godkendt i både EU og i Danmark af relevante myndigheder.


Relevant information
FT Premium - 20 års garanti på trykimprægneret træ
http://www.froeslev.dk/garanti.aspx

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk