Perleisolering først på banen med skelsættende isoleringssystem

Foto: Perleisolering
ERHVERV:

Glyngørefirmaet Perleisolering bliver de eneste i Danmark, der fra 1. juni kan tilbyde et revolutionerende, nyt isoleringssystem.

’Projektet har været et stykke tid undervejs’, begynder medejer af Perleisolering, Sanne Andersen. ’Leverandøren er CBI Danmark og de har udvalgt os som deres første samarbejdspartner i Danmark til dette nye system’.

Isoleringssystemet er revolutionerende i forhold til de eksisterende metoder på markedet. Daglig leder af Perleisolering Franck Andersen forklarer:

’Systemet er udviklet til hulmursisolering, og det foregår på samme måde som normalt, ved at vi blæser isoleringsmaterialet ind via små, borede huller i fugerne i ydermuren. Det revolutionerende er materialet Isopearl Climate Glue, som vi kommer til at anvende’.

Han forklarer videre, at materialet består af en blanding af særlige isoleringskugler og en unik lim, der binder kuglerne sammen. Limen har den egenskab, at den ikke opløses i vand, og at den holder sammen på materialet, når det først er blæst ind i hulmuren via det specialudstyr, der også er en del af systemet.

’Med dette system er der ikke længere problemer med huller i isoleringen. Og det er også slut med isoleringsmateriale, der drysser ud, når nye vinduer skal sættes i eller en ydermur skal gennembrydes’, forklarer Franck Andersen og glæder sig til at kunne tilbyde kunderne det nye system.

Baggrundsinfo om Perleisolering
Virksomheden lever af at isolere huse i hele Danmark med miljøvenligt materiale. Dermed hjælper Perleisolering sine kunder med at være gode ved både miljøet og pengepungen på en gang.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk