Mundlam overfor tyske gæster?

ERHVERV:

Mundlam overfor tyske gæster?

-så få et turismerelevant brush-up kursus

 

SET (Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter) tilbyder – sammen med VisitViborg og LeaderLab – et 5 dages intensivt tyskkursus, der er målrettet turisterhvervet. ”Kursus i tysk for turisterhvervet” er for alle, der i dagligdagen har behov for at tale med og betjene tyske kunder/gæster. Kurset tilpasses netop det niveau, som den enkelte deltager er på, og der arbejdes videre derfra. Der er ingen krav om specielle forudsætninger for at deltage på kurset.

SETs turismechef Alice Bank Danielsen fortæller, at det i disse år er moderne hos de unge at lære spansk.
–Ja, også kinesisk er in, men sker det på bekostning af tysk, er det et problem, når man står overfor de tyske gæster, der udgør hovedparten af de udenlandske turister i Midt- og Vestjylland, erkender hun.


-Kurset er derfor en oplagt chance for såvel unge som ældre i turismebranchen til at få genopfrisket det lidt rustne hverdagstysk på en anderledes måde og de fem kursusdage er placeret i februar og marts, så det ikke kolliderer med turismesæsonen, lyder det fra turismechefen.


Tyskkurset er, som tidligere nævnt, målrettet turismeerhvervet og selve undervisningen vil være individuel og yderst fleksibel. Deltagerne skal selv være aktive, bl.a. med fokus på dialog i form af samtaler og simulerede situationer fra hverdagen.


-Der tages så vidt muligt udgangspunkt i deltagernes virkelighed, herunder ord, udtryk og situationer
der er relevante for at kunne føre en samtale
, understreger Alice Bank Danielsen, der samtidig fremhæver deltagernes mulighed for at skabe et netværk på tværs af brancher og kommunegrænser.


Fysisk foregår ”Kursus i tysk for turisterhvervet” på Handelsskolen Viborg. Det er et betalingskursus, men for fuldtidsansatte kursister, kan der være mulighed for VEU-godtgørelse efter gældende lovgivning. Tilmelding til kurset skal ske via hjemmesiden www.efteruddannelse.dk. Kontakt eventuelt SET for oplysning om kviknummer, der gør søgning efter kurset lettere.


-Som bonus til netop dette kursus tilbyder SET 5 gratis konsulenttimer pr. deltagende turismevirksomhed i Skive kommune, fortæller Alice Bank Danielsen, der uddyber: -Timerne kan bruges hos Grethe Frederiksen, intekst.dk – til oversættelse, udarbejdelse/rettelse af tekst, rådgivning mv efter eget valg.


Deltagere, der ønsker at tage imod tilbuddet om fem gratis timer hos intekst.dk, skal tilmelde sig dette på www.skiveet.nemtilmeld.dk.


-Det er et rigtig, rigtig fint kursus, som SET og VisitViborg har fået strikket sammen hos LeaderLab, fastslår Alice Bank Danielsen, der gentager sin opfordring til Skiveegnens turismeaktører:


Kontakt: SET
Turismechef Alice Bank Danielsen
Tlf. 4043 4157 / abd@skiveet.dk

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
15. november 2018, 11:00
I weekenden 24. og 25. november arrangerer Ørslev Klosters frivillige årets smukke julemarked, der i år finder sted på Strandet Hovedgård.
19. november 2018, 08:00
Asfaltarbejde på Marius Jensens Vej
19. november 2018, 12:00
Borgmestrene fra Thisted, Mors og Skive mødes den 20. november med transport- og bygningsminister Ole Birk Olesen for at drøfte områdets infrastruktur.
20. november 2018, 08:00
Om kort tid sættes billetterne til salg til næste års Folkemøde på Bornholm. Og i 2019 tilføjes der 50 ekstra afgange i forhold til sidste års program fra København til Bornholm.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring