Lokal Dynamics NAV ekspert opererer landsdækkende

ERHVERV:

Dorte Justesen driver på 6. år sin egen virksomhed Djust-IT fra Glyngøre. Kunderne kommer fra det meste af landet, men primært udenfor lokalområdet.

’Efter mange år i forskellige IT-afdelinger hos flere virksomheder, besluttede jeg mig for at bruge min erfaring som selvstændig Navision konsulent. Og det gik forleden op for mig, at det nu har stået på i mere end fem år’, fortæller Dorte Justesen, som officielt startede 1. juni 2010.

Hun bruger det meste af sin tid uden for Salling og Mors, som ellers rummer mange relevante virksomheder, der arbejder med Navision.

’Jeg oplever ofte, at det er lettere at komme til opgaver, når kunden befinder sig meget langt væk. Samtidig er det ofte tillokkende for de fleste kunder at vælge den store og kendte leverandør fremfor en lille og mere anonym som min virksomhed.

Men det er ikke sjældent, at kunden ender med at ringe til Djust-IT – efter at meget store beløb er kastet i meget store IT-projekter, som ikke fungerer optimalt’, fortæller Dorte Justesen og fortsætter:

’God IT fungerer kun, hvis du får det tilpasset de mennesker, der skal bruge det i hverdagen – og hvis du får brugerne klædt ordentlig på til at anvende systemet. Det bliver ofte nedprioriteret og derfor fejler mange IT-projekter’, slutter hun.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk