I Glyngøre har man formået at vende en udvikling med tab af mange arbejdspladser...

ERHVERV:

I Glyngøre har man formået at vende en udvikling med tab af mange arbejdspladser, bl.a. gennem en målrettet indsats og planer for byens udvikling fra Glyngøre Borger- og Erhvervsforening samt en række andre foreninger og i et tæt samarbejde med kommunen.

Nye virksomheder og et iværksætterhus har set dagens lys, og der er gennemført en række fysiske projekter, der både understøtter det lokale liv og retter sig mod turisme. Glyngøre er derfor indstillet til Landsbyprisen 2015, hvor den dyster mod ni andre landsbysamfund. Prisen uddeles i løbet af foråret.

Ni kandidater kæmper om Landsbyprisen 2015, som ledsages af 150.000 kroner. Anpartskøbmand, bibliotek drevet af frivillige, bæversti, friluftsscene, friplejehjem, halmvarmeværk, hotel, kulturhus, samkøbsordning, torvemiljø og vindmølleafkast.

Det er alt sammen eksempler på, hvad indbyggerne i de mest driftige landsbyer i Region Midtjylland har opnået gennem samarbejde og vedholdenhed.

Læs mere om Landsbyprisen lige her:

http://link.rm.dk/1zqPe4n

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk