Fuldt hus til SETs workshop om billedhåndtering

ERHVERV:

Onsdag den 3. september havde Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter (SET) invitereret egnens turismevirksomheder til gratis heldagsworkshop i at bruge gode billeder bedre online. Dagens foredragsholder var Lisbeth Scharling – også kendt som Webwoman - der er uddannet journalist, webdesigner og coach.

Der var fuldt hus i SETs store mødelokale, da de 28 deltagere havde sat sig tilrette for at høre Lisbeth Scharlings mix af oplæg, eksempler på gode billeder og dårlige billeder – og ditto på placeringer af billeder i forhold til tekst på en hjemmeside.

Og der var sat tid af til praktisk arbejde med deltagernes egne hjemmesider – som Lisbeth naturligvis havde smugkigget på i forvejen – samt til spørgsmål og debat, siger eventmanager Lise Korsgaard fra SET, hvis overordnede indtryk af dagen var, at deltagerne fik noget med hjem.

Jeg talte efter mødet med flere, der allerede havde hovedet fuldt af ideer til, hvordan deres egen hjemmeside kunne optimeres på billedsiden, fortæller Lise Korsgaard.

Workshoppen handlede nemlig ikke om billedbehandling men om billedhåndtering. Som journalist på Aarhus Stiftstidende og Morgenavisen JyllandsPosten har Lisbeth Scharling gennem mange år arbejdet sammen med nogle af landets bedste fotografer og grafikere – og siden 2009 har hun bl.a. lavet over 350 hjemmesider for mindre virksomheder.

En af hendes vigtige pointer var ”Vis – i stedet for at fortælle”. – d.v.s. vist den spændende og udfordrende legeplads, stemningen i caféen eller udsigten fra bålpladsen – i stedet for at fortælle med ord, hvor fantastisk det er. En anden af Lisbeth Scharlings pointer var, at billeder på hjemmesider skal være så store som muligt – og så enkle som muligt. ”Gør det enkelt – ekskluder det overflødige”, lød fra Webwoman, der med stor entusiasme og lune bemærkninger havde deltagernes opmærksomhed fra start til slut.

Helt i tråd med de forskellige tværgående turismenetværk, der findes på Skiveegnen, opfordrede Lisbeth Scharling turismeaktørerne til at henvise til, hvad turister og gæster kan opleve i nærheden – ud fra devisen, at de færreste kan trække turister og gæster selv, men hvis man reklamerer for hinanden hjælper man gensidigt hinanden med at skaffe flere kunder.
Det helt unikke ved netop dette workshoptilbud var, at de første 10 tilmeldte virksomheder desuden fik tilbud om 2 timers gratis fotoshoot af en professionel fotograf. Lise Korsgaard uddyber: -Turismeaktørerne må naturligvis bruge billederne frit i deres egen virksomhed, men at de mange dejlige billeder fra Skiveegnen kan også indgå i SETs billedarkiv.

Lisbeth Scharling sørgede på allerbedste vis for, at workshopdeltagerne kom hele vejen rundt om emnet billedhåndtering og hun fik naturligvis velfortjente klapsalver for dagens oplæg, lyder det afslutningsvis fra Lise Korsgaard.

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
24. september 2018, 08:00
Den 28. september fejrer Skive Musikskole 50 års jubilæum med masser af gratis eftermiddagskoncerter.
18. september 2018, 15:00
Mange på Skiveegnen kender Staarup Hovedgaard, der ligger få km øst for Skive.
21. september 2018, 16:00
Samlet indsats med fælles sekretariat og involvering af alle interessenter skal koble kommunerne på det jyske motorvejsnet.
17. september 2018, 10:00
Søndag den 23. september afholdes Fursund-løbet, som er en unik mulighed for at opleve den flotte natur i Nordsalling.

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring