Fire ud af 10 tøjbutikker kører med underskud

Morten Steinmetz
Foto: Deloitte
Morten Steinmetz
ERHVERV:

Mens de danske modehuse har stor succes i udlandet, er mange af de hjemlige tøjbutikker kastet ud i en kamp for at overleve. Hele 41 pct. af butikkerne kører nemlig med underskud lige nu, mens mere end hver fjerde er i fare for at gå konkurs. Det viser helt nye tal fra Deloitte.

- Tøjbutikkerne sælger faktisk mere og mere tøj, men tjener desværre færre og færre penge på at gøre det. På bare to år er indtjeningen faldet med hele 40 pct., siger modeekspert i Deloitte Morten Steinmetz.

Værst står det til i Syddanmark og Nordjylland, hvor indtjeningen ligger langt under de øvrige regioner.

- Selv om Danmark er et lille land, er der store regionale forskelle, når det gælder tøjbutikkernes evne til at tjene penge. Særligt de syddanske og nordjyske butikker har klaret sig rigtig dårligt. Derimod har de sjællandske butiksejere klaret sig rigtig fornuftigt, mens Hovedstaden og Midtjylland rammer lige oven i landsgennemsnittet, siger Morten Steinmetz.

Stigende nethandel presser de fysiske butikker.

En del af forklaringen på de dårlige resultater er uden tvivl, at en stor del af tøjhandlen er flyttet over på internettet, mener Morten Steinmetz:

- Beklædning er den absolut største varegruppe, når vi ser på den danske internethandel. Hver gang vi bruger en krone på nettet, går 19 øre til smykker, tøj og sko. Det er naturligvis godt for netbutikkerne, der jo også skal tjene penge, men det går selvsagt ud over de fysiske butikker, der bliver presset på prisen.

Faktisk er butikkerne så pressede, at op mod 26 pct. af dem vurderes at være i fare for at gå konkurs.

- Hvis man ikke tjener penge, er man med tiden nødt til at lukke sin butik. Det er desværre den barske virkelighed. Derfor kommer vi også til se mange butiksejere dreje nøglen om i 2016 eller i hvert fald finde på nye måder at tjene penge, siger Morten Steinmetz.

Danskernes forbrug af beklædning, fodtøj og tilbehør har udviklet sig stabilt de seneste år. Dog er salget af børnetøj faldet en smule, mens salget af herretøj tilsvarende er steget.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
26. september 2018, 10:00
Den prisvindende forfatter, Ry Kristensen fra Skive, har udgivet den tredje bog i serien "Den Blå Drage".
18. september 2018, 15:00
Mange på Skiveegnen kender Staarup Hovedgaard, der ligger få km øst for Skive.
19. september 2018, 11:00
Flere erhvervsfolk fra Skive og omegn fik i aftes afprøvet sangtalentet, da sangeren Anders Blichfeldt gæstede Stoholm Fritids- og Kulturcenter.
21. september 2018, 12:00
En stolt, glad og totalt overrasket Nadja Broholm fik torsdag 20. september kl. 20 overrakt Skive Sangskriver Festival 2018´s talentpris Mads Langer Prisen.

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring