Danske fabrikker kan spare sig til millioner

Hans-Henrik Skonning, Expense Reduction Analyst
Hans-Henrik Skonning, Expense Reduction Analyst
ERHVERV:

Trods lukninger, outsourcing og fyringsrunder kan dansk industri rumme besparelser for mange millioner af kroner. Det viser en overraskende opgørelse fra den internationale økonomikonsulent-kæde Expense Reduction Analysts.

”Vores erfaring viser, at den typiske danske fabrik har et stort, uudnyttet potentiale. Man kan spare to-tre millioner om året ved blot at optimere på en række indkøb af driftsmidler som plast, stål, kemikalier og udstyr til produktionen," siger Hans-Henrik Skonning, adm. partner for Expense Reduction Analysts’ danske kontor.
"Hvis der udføres et pristjek på emballage, vil der også kunne spares virkelig mange penge, uden det går ud over kvalitet eller funktionalitet. Denne udgiftspost ser vi ofte reduceret med op til 19 %, uden at kvaliteten minimeres.”

Den slags udregninger kan måske lyde lidt provokerende i manges ører, men konsulentvirksomheden har erfaring med 700 projekter inden for alene emballage-besparelser på europæisk plan. Heraf er omkring 10 projekter skudt i gang i dansk erhvervsliv. De nye tal stammer fra fra egne kundeprojekter samt den årlige omkostningsrapport Barometer Cost Management, der sætter optimering af omkostninger i virksomheder under lup.

METODE ANVENDT HOS ALFA LAVAL

En af de nylige hjemlige industrivirksomheder, som har benyttet sig af konsulenternes specialviden, er Alfa Lavals fabrik i Nakskov. Her har besparelsen på emballage ligget over 30 % de første tre kvartaler. Og samarbejdet med Expense Reduction Analysts har yderligere givet 11 % besparelser på fabrikskemikalier og 18-19 % lavere udgifter til plastikunderlag, der anvendes i produktionen.

“Vi har været rigtig tilfredse med samarbejdet. Vores opnåede besparelser har været større end ventet, og vi er sikret afrapportering og kvartalsvis opfølgning i projektet. Det gør processen overskuelig at overvåge løbende,” udtaler Christian Halling, CFO hos Alfa Laval.

Alfa Laval Nakskov A/S havde i 2013 et overskud på 1,33 mio. ud af en omsætning på 146,7 millioner kroner. En afkastningsgrad på under fem procent, hvilket ikke er atypisk i danske industrivirksomheder.

Hans-Henrik Skonning fortæller, at fabriksbesparelser er en voksende trend i Europa. Expense Reduction Analysts kan ofte opnå bedre priser, end de pågældende virksomheder kan, da konsulenterne trækker på specifik brancheviden og benytter en global database med daglige prissætninger på produkter og ydelser. De fleste af konsulenterne har en økonomisk baggrund og har fungeret på lederplan i større virksomheder.

Expense Reduction Analysts foretager udelukkende besparelser efter ‘no cure, no pay’-princippet, således at konsulentbetalingen udregnes på basis af den faktisk opnåede omkostningsminimering. De midler, som kunder henter på organiske omkostningsbesparelser, går ifølge rapporten Barometer Cost Management primært til nye fabriksmaskiner og til investering i virksomheden generelt. Forskning og det at undgå fyringer er dog også et tilbagevendende tema.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
24. juni 2019, 15:00
Musikmejeriet præsenterer en festival for alle - Den Rådne Banan Festival 2019.
24. juni 2019, 13:00
Regionsrådsformændene Ulla Astman fra Region Nordjylland, og Anders Kühnau fra Region Midtjylland, indtræder som medlemmer af Komitéen for udbygning af Rute 26 og 34 fra Hanstholm til Herning
19. juni 2019, 16:00
Søndag den 23. juni afholdes der traditionen tro Sankt Hans aften mange steder i Skive, Salling og Fjends.
25. juni 2019, 09:00
Animex Foods / Fast Food a la Francaise tilbagekalder et parti XXL Grill Pølser. Der er ostepølser i nogle af pakningerne. Allergenen ost (mælk) er ikke nævnt i mærkningen på grill pølserne.

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring