Branddøre og rammepartier i glas øger den strukturelle gennemsigtighed i arkitekturen

ERHVERV:

Novoferms nye, stærke produktprogram med indvendige branddøre og brandhæmmende rammepartier i glas har et stilrent design, høj funktionalitet og fokus på bæredygtighed.

Moderne glasarkitektur, der inkorporerer døre og vægelementer, skaber gennemsigtige strukturer og tilfører et særligt touch. Og med Novoferms nye branddørsprogram, NovoFire, kan det gøres virkelig elegant. Rammekonstruktionerne er perfekte til moderne byggeri med deres smukke overflader og tidløse design – og med de mange modeller og forbedrede muligheder, programmet rummer, er der praktisk talt ubegrænsede muligheder, når der skal designes brand- og røg-adskillelse.

Unikt og slidstærkt design
NovoFire branddøre i glas består af en stilren rammekonstruktion i aluminium, stål eller rustfrit stål samt brandhæmmende glas. Der kan vælges mellem et bredt udvalg af glasvarianter, med eller uden sprosser. Dørene fås som enkelt- eller dobbeltfløjede og det hele på individuelle mål. Programmet byder også på brandhæmmende, modulopbyggede rammepartier i glas, som anvendes til adskillelse af kontorer, gangarealer mv. Stålprofiler fås i tykkelsen 2 mm, mens aluminiumsprofilerne er på hele 4 mm, hvilket gør dem særdeles stabile. Foruden den stærke profilkonstruktion leveres alle døre med 2-delte, forstærkede og justerbare hængsler.

Fleksibelt og funktionelt
Alle branddøre skræddersys og tilpasses individuelt, og med de mange muligheder, programmet tilbyder, er der næppe nogen krav, som ikke kan imødekommes – eller grænser for, hvor raffineret disse nødvendige elementer kan integreres. Det gælder også udvalget af låse og greb, som omfatter alt fra almindelige låsekasser over antipanik-funktioner og til automatiske systemløsninger.

Overholder nye, europæiske brandnormer
NovoFire overholder – ligesom Novoferms øvrige program af branddøre – de nye, europæiske normer inden for brand, og alle døre er testet iht. EN1634. NovoFire klassificeres som hhv. EI30, EI60 eller EI90. Det brandhæmmende silikatmateriale, som monteres i karmprofilerne, frigiver ved opvarmning sit vandindhold, hvilket nedkøler profilet og sikrer efterfølgende modstandsdygtighed på henholdsvis 30, 60 eller 90 minutter.

Til offentlige institutioner, industri, kontorerhverv mv.
Novofire henvender sig til et bredt udsnit af projektmarkedet og kan anvendes inden for næsten alle segmenter, herunder offentlige bygninger, institutioner, kontor/administration samt industri. Foruden det nye NovoFire-program tilbyder Novoferm en komplet pallette af produkter til det professionelle marked – herunder industrielle ledhejseporte, rulleporte, hurtigporte, stål- og branddøre samt logistiksystemer, porttætninger og slusehuse.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
25. april 2019, 12:00
Telenor og Eniig har netop underskrevet en bredbåndsaftale, som åbner for, at Telenor kan tilbyde flere end 300.000 midt- og nordjyder lynhurtigt internet på Eniigs fibernet.
25. april 2019, 14:00
På søndag, den 28. april 2019, er det tid til årets første danske storløbsdag, når Musketerdagen søndag eftermiddag skal afvikles på Skive Trav.
26. april 2019, 09:00
Forventes at ankomme til Skive Havn fredag eftermiddag ca. kl. 17:00, sejlende under dansk flag.
25. april 2019, 10:00
Få styr på tal og tendenser med Poul Højlunds spændende foredrag: Rigets Tilstand anno 2019 - Tal om Danmark.

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring