Bizz Up Sky - en skæv idé, der fik luft under vingerne

Foto: Fotograf Ole Mortensen
ERHVERV:

Flyvetur, foredrag og fremtidssikring af sin virksomhed. At netværke er mange ting. I går fandt et af de mere utraditionelle netværksarrangementer sted i luften mellem Karup og København. Vi har mødt én af deltagerne…

Thomas Grønnemark, indkasttræner og foredragsholder fra Skive med speciale i arbejdsglæde, var en af dem, som i går tjekkede ind i Karup lufthavn for at deltage i Bizz Up Sky – et netværksevent sendt i æteren af den lokale virksomhed Bizz Up med Lise Korsgaard og Elke Marie Hou-Carleton i spidsen. Med DAT som var medarrangør var målet at sætte fokus på forbindelsen mellem Karup og København samt bevise, at selv de mest skæve ideer kan få luft under vingerne, hvis bare man griber dem rigtigt an. Og det må man sige var tilfældet i går. Tæt på 70 deltagere fra blandt andet Skive, Holstebro, Struer, Viborg og Silkeborg deltog i eventet, som blandt andet bød på foredrag med Jesper Buch kendt fra ’Løvens Hule’ – og med Thomas Grønnemark selv.

”En supergod dag og et genialt initiativ!” kommer det som det første fra Thomas Grønnemark for hvem netværk og dét at gøre tingene på kantet vis er en vigtig del af hans virksomhed og ham selv som person: ”Jeg er stor tilhænger af netværk og af at danne relationer. Jeg elsker mødet med mennesker, og derfor sidder et arrangement som Bizz Up Sky lige i skabet. Her var der mulighed for at komme i dialog med vidt forskellige mennesker, som kommer med åbne ører og positiv indstilling. Det er fedt!” siger Thomas, som i går – undervejs i flyet – gav en smagsprøve på sit foredrag om arbejdsglæde og tilføjer: ”Den vigtigste del for mig er sådan set ikke det at holde foredrag sådan en dag, men derimod at få talt med mennesker f.eks. om, hvad jeg kan hjælpe dem med.”

Hjææælp!

Og netop dét at give og få hjælp er et af Thomas’ mantraer både som privatperson, virksomhed og netværker. Der er ifølge ham ikke grænser for, hvad vi kan udrette, hvis vi får den rette hjælp. Et godt eksempel er Thomas’ egen verdensrekord i kraftspringsindkast, som han også kommer ind på i sit foredrag. Han havde brug for hjælp til at finde ud af, hvilken fedtet substans, der bedst kunne sikre grebet omkring bolden og dermed give det længste indkast: ”Jeg kontaktede ’Sommer Summarum’ og fik en flok børn til – på direkte tv - at hjælpe mig med at teste tre forskellige typer fedtet substans; svesker, bolsjer og lakridskonfekt. Det var lakridskonfekten, der vandt, så derfor bruger jeg altid lakridskonfekt til at træne indkast med,” siger Thomas, der til daglig er indkasttræner for blandt andet FC Midtjylland og i det hele taget er tilhænger af at gøre det hele lidt anderledes: ”Jeg tror på, at vi skal turde gøre tingene på lidt kantet vis. Det er ofte de ideer, som vi i første hug tænker ’arrh, det er vist for langt ude’, som er de bedste. Dem skal vi turde forfølge.

Om Bizz Up Sky startede som sådan en idé vides ikke, men netværksarrangementer af anderledes karakter er ifølge Grønnemark kommet for at blive: ”Jeg tror på, at fremtiden vil blive præget af mere utraditionelle og specialiserede måder at netværke på. Det handler ikke om at tale med flest mulige på kortest tid, men at skabe stærke relationer, som holder på den lange bane. Om det så foregår på et fly, under jorden eller til vands,” er ikke afgørende. Det handler om at være åben og byde ind med, hvad man kan give fremfor hvad, man kan få.”

Og netop til vands er det næste arrangement, som Bizz Up har på plakaten. Den 8. Juni finder Bizz Up sted på Silkeborg søerne, hvor blandt andet den anerkendte motivationsekspert Mark Anthony lægger vejen forbi.

Se mere og tilmeld dig på www.bizzup.dk
 

Oplevelsen fortalt af tekstforfatter Majbritt Mikkelsen

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
14. november 2018, 12:20
Har du fået stjålet din mountainbike i Skive- eller Struer-området, er der nu håb for, at du kan få den tilbage.
14. november 2018, 14:00
Fra på torsdag kan borgere i Midt- og Vestjylland, der har brug for særlig vejledning fra politiet, kontakte fire nye borgerrådgivere
14. november 2018, 14:33
Humøret er lidt ekstra højt på Thise Mejeri i dag, for i går, den 13. november, kom mejeristerne hjem fra International Food Contest i Herning med 4 ud af 7 priser.
14. november 2018, 16:00
Forventes at ankomme til Skive Havn tidlig torsdag morgen, sejlende under gibraltarisk flag.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring