Team coloQuick sigter efter top 5

Cykling:

I dag torsdag køres danmarksmesterskaberne i enkeltstart i Rønde, og arrangørerne har fundet en hård rute frem på 39,2 kilometer.

Ruten indeholder 386 højdemeter og stor set ikke et egentlig fladt stykke. Det er derfor på forhånd svært at spå om resultatet, men sportsdirektør Ricky Enø tror på, at Team coloQuick har en chance for at blande sig i toppen.

”Vi har ikke så mange specialister, men det er klart, at en mand som Mads Würtz kan sætte en rigtig god tid. Som nykåret U-23 mester ved vi, at han kører stærkt. Hvis alt spiller for ham, så tror jeg også, at han kan køre top 5. Han har trænet på ruten, og kender hvert eneste sving og hver eneste bakke, så han er klar. Det samme er Jimmi Sørensen, der også plejer at køre en god tid. Rammer han dagen, så er han også en top 10-kandidat,” fortæller Enø og fortsætter:

”Det er en knaldhård rute, og især sidste del indeholder et par svære bakker. Det bliver svært, men det bliver også spændende at se, hvad vores ryttere kan præstere. Vi er tilfredse med en top-10, og håber på top 5, men nu må vi se,” lyder det.

Starttider for coloQuick-rytterne:
Rune Almindsø – 17.44
Christian Nyvang – 17.48
Jesper Odgaard – 17.54
Rolf Broge – 17.59
Jacob Gye – 18.06
Jimmi Sørensen – 18.10
Aske Vorre – 18.17
Alexander Kamp – 18.21
Mads Würtz – 18.35

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk