Jimmi Sørensen fortsætter på Team coloQuick

Foto: Team coloQuick
Cykling:

24-årige Jimmi Sørensen har forlænget sin kontrakt med Team coloQuick, så han også næste år kan trække den hvide/grønne trøje over hovedet. Sørensen, der er lidt af en publikumsfavorit i det nordvestjyske, hvor han også selv kommer fra, har fokuseret på den gode stemning, der er på og omkring holdet, og han ser frem mod en ny succesfuld sæson:

”Jeg har valgt at fortsætte (på holdet, red.), da jeg synes værdierne om sammenhold på holdet blev udført så godt i 2015. Jeg tror den succes vi havde sidste år skyldes det gode sammenhold, som opstod gennem det arbejde vi lagde i løbet af vinteren.  Jeg tror på at vi igen næste år kan opnå stor succes."

Jimmi Sørensen har, til trods for sin beskedne alder, gennemført sin syvende sæson på kontinentalniveau og er allerede klar til den næste:

"Mine ambitioner for næste år er at vinde cykelløb. Samtidig med at jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at køre for holdets succes." slutter Sørensen.

Christian Andersen har tidligere arbejdet med Sørensen, da de begge har en fortid på Team Designa Køkken og sportsdirektøren glæder sig til at genoptage samarbejdet:

"Jeg har tidligere været sportsdirektør for Jimmi med god succes, og der er en stor motor gemt i den seje thybo, som trænger til en ”coloQuickstart”. Han er tidligere U-23 mester i enkeltstart, og vi skal grave de evner frem igen, som jeg ved han gemmer på. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham, og jeg er overbevist om, at vi i samarbejde kan få hævet hans niveau, så han igen kan komme til at spille en vigtig rolle," fortæller sportsdirektøren. 

Jimmi Sørensen er Team coloQuicks syvende mand på holdet for næste sæson.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk