Kunst for Alle i Skive

BYEN:

Weekenden 30. og 31. januar kan alle kunstinteresserede igen opleve den traditionsrige kunstudstilling Kunst For Alle i KulturCenter Limfjord.

- Vi er glade for, at det er lykkes at stable Kunst For Alle på benene til januar 2016. Sidste år tog vi en pause, hvilket har givet anledning til at tænke en række nye idéer ind i projektet, fortæller John Maarbjerg fra Albaniens venner, der i samarbejde med KulturCenter Limfjord arrangerer udstillingen.

På udstillingen kan du møde en lang række kunstnere fra hele landet, der medbringer hundredvis af værker fra deres samlinger. Og skulle man forelske sig i et af de mange værker, vil der også være mulighed for, at handle med de fremmødte kunstnere.

- Formålet med udstillingen er, at vise god kunst i Skive. Der vil både være malerier, skulpturer, grafik, smykker, glaskunst, fotos og meget andet, fortsætter John Maarbjerg.

Overskuddet fra kunstudstillingen går ubeskåret til organisationer som sætter børns vilkår i centrum. Børns voksenvenner i Skive, Natteravnene samt Børnearbejdet i den Albanske Lutherske Brødre Kirke.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk