DSB Stay – spændende projektide

BYEN:

DSB STAY (Skive Station)

Marc Vestergård Kristiansen, Emil Hovedskov Pelsen og Allan Virenfeldt Hansen Marc, Allan og Emil fortæller om forslaget:

”DSB STAY er betegnelsen for en transformering af Skive Station. Konceptet tilbyder dansk interrail med feriedestinationer, der inddrager brugen af de tomme stationsbygninger i Danmark. Med DSB STAY vil man kunne tage toget fra en station til en anden og ankomme direkte, hvor man overnatter.

De lette og overskuelige forbindelser appellerer til den brede vifte af befolkningen med ønske om at opleve Danmark fra en ny vinkel. Ideen går i al sin enkelthed ud på at generere nyt liv og ændre opfattelsen af stationerne som værende transitområder ved at tilbyde overnatningsmuligheder og funktioner som bibliotek, fest-, kursus- og mødelokaler samt cafe; herunder lektiecafe m.m., for både lokalbefolkningen, overnattende gæster og pendlerne.

Nøgleordet er oplevelse, derfor tilbydes der fra DSB STAY cykeludlejning, hvor der bliver sat fokus på grøn mobilitet, det at fremhæve Skive by og fremhæve stationen som en generator for byen”.

 

Dommerpanelet udtaler om forslaget:

”Et rigtig godt projekt, som dog fokuserer mere på turister og besøgende end på byens borgere. Konceptet ville stå stærkere, hvis lokalsamfundet blev involveret og aktiveret mere”. ”Set i lyset af konkurrencekravet om, at forslag skulle være ”økonomisk bæredygtige” er dette et stærkt forslag, som udvider simpel overnatning til en hel vifte af stationsforankrede aktiviteter, de alle er kædet sammen i et interessant, nytænkende koncept, som gavner lokalsamfundet og lægger op til interessante oplevelser for familien Danmark rundt om i landet”.

”Rent arkitektonisk skal forslaget bearbejdes i forhold til at udnytte de muligheder, der er på Skive Station. Dommerkomiteen finder, at der er langt mere potentiale i den eksisterende bygning, end forslaget lægger op til”. ”Med udgangspunkt i Skive Station forestiller forslagsstillerne sig en hotelkoncept i de danske stationer.

Stationerne skulle ikke længere være transitområde, men et midlertidigt opholds- og overnatningssted. Her kan være mange funktioner som bibliotek, fest-, kursus- og mødelokaler, hvor lokalbefolkning, pendlere og overnattende mødes.

Stationerne bliver i DSB STAY udgangspunkt for en oplevelse af landet”. ”Dommerkomiteen var overbevist af forslagets nytænkende kvaliteter og dets økonomiske muligheder. Det var godt tænkt i forhold til jernbanenettet og muligheden for at sælge pakkeløsninger, som en slags interrail i Danmark”.

”Til gengæld manglede dommerne i visualiseringen en klar lokal forankring og en fornemmelse for en stemning, der skulle gøre sig gældende netop her”.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk