To medaljer til Bokseklubben Limfjord

Boksning:

To boksere fra BKL kom alligevel i ringen trods vores ærgerlige aflysning af stævnet fredag aften.

I Aalborg manglede de også nogle boksere efter at Dagmar havde indtaget det nordlige og vestlige Jylland for fuld kraft fredag og lørdag.

Magnus Birk Overgaard erobrede en sølvmedalje i U/17 letweltervægt, ved at bokse en rigtig hård kamp mod Thord Johnson fra Vestmark BK, Norge. Magnus havde to flotte omgange med meget kontant boksning fra begge bokseres side, hvilket måske gav Magnus et lille pointforspring efter 2. omgang. I tredje omgang slap luften op hos Magnus, en bloddryppende næse gav heller ikke mere luft til de prøvede lunger, og den norske bokser kørte en sikker pointsejr hjem med dommerstemmerne 3-0.

I seniorklassen boksede Ditlev Rossing finalekamp i sværvægt mod Armintas Gluckys fra BK Grimstad i Norge. Nordmanden er højrefodsbokser og en del højere end Ditlev, så der skulle lige vurderes styrke fra start.

De første to omgange blev hos dommerne meget lige, dog med megen god boksning fra begge bokseres side. Efter disse omgange var pointstillingen helt lige hos dommerne.

I tredje omgang skruede Ditlev op for blusset og ramte nordmanden flot mange gange med gode kombinationer i nærkampene. En sikker sidste omgang gav endnu en sejr og en guldmedalje til samlingen. Dagen før havde Ditlev sparret med supersværvægteren Kim Thomsen fra Struer AB i en kamp over fire omgange, hvilket ikke var at se på hans præstation i Solsidehallen. Fortjent ros fra mange trænere og ledere til Ditlev efter kampen.

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk