Lokal bokser udtaget til landsholdet

Boksning:

Den lokale bokser, Thorbjørn Boudigaard, er udtaget af DaBU i U/19 truppen til den kommende Bornemissza Memorial Turnering, i Eger, i Ungarn fra den 5. til 10. marts.

"Da det er svært at matche Thorbjørn her i Norden, der snart er 17 år og sværvægter, så er det rigtigt godt for hans udvikling, at komme med ud i en sådan turnering, hvor han kan prøve kræfter med ligestillede boksere." fortæller Chris Ullits fra BKLimfjord.

Afbud på afbud har ramt Thorbjørn i denne sæson, så bare det at han holder motivationen oppe gennem træningen viser, at det er noget han brænder for.

Ud over kampe er det også svært med sparring. Men gennem den seneste tid har Thorbjørn sparret med den jyske, og danske, seniormester i supersværvægt Rasmus Skov fra BK Nordsalling, samt fra samme vægtklasse seniorbokseren Johan Sondrup fra Hobro AK. Det har været en super sparring, der har givet meget til Thorbjørn.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk