Flot diplomstævne ved BKLimfjord

Boksning:

En lang lørdag blev veloverstået med endnu et succesfuld diplomstævne i BKL.

Fra ikke mindre end 16 klubber kom der i alt 71 boksere til stævnet, hvilket gav 35 kampe i alt.

Der var endnu flere klubber, som gerne ville have været med i BKL, men desværre måtte kluben sige nej tak til flere tilmeldinger. Men det er positivt for boksningen, at der er mange, der gerne vil og ikke mindst kan bokse. Dette vidnede resultaterne til dette stævne også om.

Ikke mindre end 29 diplomer blev det til i lørdags. Fra BKL var der ikke mindre end syv boksere til start - og alle meget nye. Det blev til et enkelt diplom til Mathias Wachenschwanz med 27 point i en velbokset kamp fra Mathias, der viste flot overskud til kampen.

De øvrige boksere var fra U/13 holdet: Nicolai Hyldgaard, Ahmad Jaber, Thor Christiansen og Valdemar Baadsgaard.

Fra kampholdet: Simon Friis og Hamza Ali Babaee.

Alle viste mod og mandshjerte til at gå i ringen, og et par stykker af de seks kunne måske godt med lidt mere held have opnået 27 point. Desværre blev Hamza stoppet i pausen mellem 1. og 2. omgang på grund af næseblod efter en flot bokset 1. omgang. Det viste sig senere at næsen er brækket, så der går lige nogle uger før Hamza er klar til sparring igen.  

Men der er noget at arbejde frem efter for dem alle, så kampholdet til forårsmånederne kan blive rigtigt stort. Der er planlagt BKL Fight Night den 28. april, hvor klubben håber på, at få et hold boksere fra Grimstad i Norge på besøg.

Kampene ved diplomstævnet blev ledet af Jørgen Hammer fra Hobro AK og Allan Birch fra BK Limfjord. Dommerne ved ringside var Henning Frøslev fra BK Nordsalling, Michael Rask fra AK Jyden Aalborg og Jean Sorin-Kristensen fra BK Limfjord.

I alt gæstede omkring 250 mennesker BKL i lørdags, plus rigtig mange af vore medlemmer i styrke- og vægtafdelingen.

Fra JABU var formanden Jens Peter Zacko til stede, og stod for udskrivningen af diplomer. Desuden var DaBU’s formand Lars Brovil også på besøg til stævnet.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk