Blandet stævne for BKLimfjord

Boksning:

I weekenden boksede Jeppe Birk Overgaard og Mads Bejder Christensen til et stævne i Varde.

Jeppe Birk Overgaard boksede i weekenden imod den tungere Nicky Møller fra Varde. I kampen var vægtforskellen tydelig, i forhold til tyngden i slagene.

Taktikken med Jeppe var, at han skulle flytte sig meget rundt om sin modstander, og slå når han var kommet rundt om. Desværre kom Jeppe, kun i perioder, i gang med at flytte sig - og blev derfor fanget i tovene, hvor Varde-bokseren kunne score sine point.

Dog var det tydeligt, når Jeppe fik flyttet sig, at Varde-bokseren var for langsom. Derfor kunne Jeppe dominere kampen, men måtte i sidste ende se sig slået med 0-3.

Anderledes var det for Mads Bejder Christensen. Han mødte Aarhus-bokseren Mathias Ellingsen, som deltog ved DM sidste år og JM i januar.

Ellingsen var, som altid, aggressiv og angreb konstant. Mads fik dog flyttet sig rigtigt, i forhold til den aggressive angriber, og får scoret tydelige point på kontra. I anden omgang får Mads rystet sin modstander flere gange, men Aarhus-bokseren forsatte sin angrebsivrige stil.

I tredje omgang havde den hårde kamp sat sine spor i begge boksere, men Ellingsen fortsatte med angrebene - og Mads måtte kæmpe til sidste sekund. Mads sikrede sig en sejr på 3-0, udelukkende på vilje og sit fighterhjerte.

Træner Allan Nielsen beretter: "Havde Mads ikke være så teknisk dygtig, er jeg overbevist om, at Ellingsen havde fået en sejr før tid. En super flot sejr og perfekt optakt til DM om to uger, hvor de to kan møde hinanden igen."

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk