DM for atletikhold på Skive Stadion

Atletik:

For 5. gang i dette årtusinde vender DM Hold tilbage til Skive Stadion. Senest holdmesterskaberne blev afviklet i Skive var i 2010. DM hold markerer afslutningen på en lang banesæson. 24 hold, 6 i hver aldersgruppe har kvalificeret sig til finalen efter indledende runder i henholdsvis Øst og Vest i foråret.
Omkring 300 deltagere forventes at deltage på holdene.

Holdmesterskabet omfatter de fleste af atletikkens discipliner, hvor hver enkelt præstation bliver honoreret med et pointtal ud fra mangekampstabellen. Det hold der har flest point sammenlagt vinder det prestigefyldte mesterskab.

Udover guldmedaljer og titel kæmpes der i juniorgruppen også om deltagelse i næste års Europacup for klubhold.

Københavnerklubben Sparta har de seneste år sat sig markant på de fleste holdtitler, dog formåede Århus 1900 sidste år at fravriste Sparta titlen hos juniordrengene. Igen i år forventes kampen at komme til at stå mellem disse to klubber i denne klasse, mens Sparta er favorit i de øvrige klasser. Skive AM formåede i perioden 2009-2011 at vinde juniormesterskabet hele 3 gange hos drengene og 1 gang hos pigerne.

Det er holdkampen som er i centrum ? der hersker der ingen tvivl om. Men undervejs vil der være mulighed for at opleve atletik på højt niveau. Dansk Atletik har i år opnået stor succes med stor deltagelse ved diverse internationale mesterskaber. Mange af disse unge er med deres respektive klubhold til DM stævnet her i Skive.

Det største navn ved holdmesterskabet er junioreuropamesteren i højdespring Jonas Kløjgaard Jensen, Århus 1900. Jonas imponerede alle ved at tage guldet i Eskilstuna i juli måned med et spring på 2.23 m. For 14 dage siden fulgte han op med et nordisk mesterskaber for U20 i Espoo, ligesom også det danske seniormesterskab er kommet i hus. Højdespringskonkurrencen hos juniordrengene lørdag kl. 12.25 kan blive en af de mest seværdige konkurrencer ved DM stævnet. Det har lokal deltagelse af Frederik Sørensen.

På pigesiden er 17 årige Anne Sofie Kirkegard, Sparta med på både 100 m og 400 m i juniorfeltet. Det er dog især på 400 m hæk hun har international klasse og opnåede en 5. plads til juniorverdensmesterskaberne i Columbia i juli med.

Skive AM og Stoholm IF indgår i et holdfællesskab ved dette års turnering og skal sammen forsøge at kæmpe sig til medaljer. På papiret ser det svært ud efter de indledende runder, men der vil blive gjort et ihærdigt forsøg. Umiddelbart er juniorpigeholdet det hold som forventes at have største chance ? det har blandt andet deltagelse af Sofie Dahl, Stoholm ? som er Danmarks bedste juniorkaster i hammer.

Stævnet starter kl. 10 og slutter kl. 17. Herefter er der medaljeoverrækkelse, som forestås af Borgmester Peder Chr. Kirkegaard.

Deltagende klubber:

Piger 16-19 år:
Sparta
Aabenraa IG
AK Delta Slagelse
Århus 1900
Skive AM/Stoholm IF
SAK77/Herning GF

Drenge 16-19 år:
Sparta
Aalborg AM
Greve IF
Ballerup AK
Århus1900
Skive AM/Stoholm IF

Piger 12-15 år:
Sparta
Aalborg AM
Ballerup AK
Bagsværd AC
Skive AM/Stoholm IF
Århus 1900

Drenge 12-15 år:
Sparta
Holte IF
SAK 77
Århus 1900
Greve IF
Skive AM/Stoholm IF

Skive AM / Stoholm IF?s hold:

Drenge Ungdom:
Asger Olesen
August Winter
Jeppe Risvig
Jeppe Espersen
Johannes Hansen
Jonas Mikkelsen
Laurits Holm Olesen
Martin Kaastrup
Niclas Juel Bennedsgaard
Noah Birk Meissner
Rasmus Pilgård Sørensen

Piger Ungdom:
Annika Larsen
Carla Mikkelsen
Celine Holm Nielsen
Celine Würtz
Katrine Fjerbæk Olsen
Katrine Risvig
Marlene Fisker
Nanna Tveen Høgsberg
Sarah Kristensen
Vicki Dahl

Drenge Junior:
Andreas Hvass Neergaard
Bjarke Meyer Pedersen
Dino Subasic
Frederik Sørensen
Hans Barett
Karl Danielsen
Rasmus Rose-Hansen
Robin Castro Christiansen
Sebastian Stensvig
Søren Rahbek
Thomas V. Andersen

Piger Junior:
Amalie Brammer Kristiansen
Cathrine Elgaard
Maiken Guldberg
Maja C. Frederiksen
Marie Meldgaard Jakobsen
Marie Roed Brodersen
Rikke Madsen
Sarah Winther Jensen
Sofie Dahl

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk