Flot guldmedelje til lokal sprinter

Atletik:

Keld Johnsen vandt sin fjerde WMOC guldmedalje - den tredje på spring - og som det fremgår af billedet, fulgte der også en WMG guldmedalje med.

På dagens sprint sikrede Keld Johnsen en guldmedalje til Danmark i H65 med en sikker margin på 32 sekunder. Det er hermed 9. år i træk, at en Tisvilde Hegn OK løber kommer hjem fra WMOC med en guldmedalje - og tredje gang at det er Keld Johnsen, der er manden bag.

Dagens bane var noget mere løbsbetonet end kvalifikationen i går. En stor del at banen gik igennem en åben park. Men til sidst var der også nogle mere finurlige vejvalgsstræk, hvor man skulle skærpe koncentrationen. Det var noget, der tydeligvis passede Keld Johnsen godt. Han har ellers haft problemer med sine akillessener hen over vinteren, så han var meget usikker på, om formen var god nok. Men det var den, skriver Dansk Orienterings-Forbund.

De to danske sølvmedaljer gik til Rune Olsen i H35 og Dorthe Hansen i D55. Rune Olsen løb et rigtig godt løb og var i mål kun fire sekunder fra guldmedaljen, der gik til Matthew Crane fra Australien.

Dorthe Hansen havde hellere set en mere teknisk udfordrende bane, som den hun løb på kvalifikationen – men selvom der skulle løbes rigtig hurtigt, løste hun dagens opgave rigtig flot og løb en sølvmedalje i hus 25 sekunder efter Pavlina Brautigam fra USA.

Ud over de tre medaljer er det værd at nævne, at forbundets tidligere direktør Michael Sørensen blev nr. 4 i H40, og at Iben Maag løb en rigtig flot fjerdeplads i hus i D50 – blot 9 sekunder fra medaljeskamlen.

De samlede resultater kan du se på arrangørernes hjemmeside, hvor du også kan følge med i kvalifikation og finale på den lange distance. Kvalifikationsløbene afvikles onsdag og torsdag – mens finalen afgøres på lørdag.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk